Det var aldrig sket for Holmstrøm

Det er sjældent, vi beskæftiger os med fodbold her på facebooksiden, men den seneste Nicklas Bendtner-sag har fået os til at dykke ned i KB's arkiv, der befinder sig her på Stadsarkivet. Som det fremgår af nedenstående billede fra 1976 kører en rigtig topangriber på Tuborg Squash og ikke fadøl. Forhåbentlig tager Bendtner ved lære af lørdagens bytur, så han kan genfinde målformen og gøre ungdomsklubben KB ære på ny. Om han nogensinde opnår den Niels Christian Holmstrømske målnæse, er dog langt fra sikkert, men mindre kan naturligvis også gøre det.