Ny bog om Frederiksberg Hospital

Stadsarkivet har netop udgivet en bog om Frederiksberg Hospitals historie. Bogen "Frederiksberg Hospital - fra fattigsygestuer til regionshospital" er skrevet af stadsarkivar Henning Bro og Uffe B. Schultz fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg, mens Benny P. Christensen fra Zoom - Frederiksberg Foto- og Videoklub står bag en række af de i bogen anvendte fotografier. Den rigt illustrerede bog er på 120 sider og kan købes på Stadsarkivets læsesal. Prisen er 50 kr. Medlemmer af Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg og Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg kan dog frit afhente et eksemplar af bogen på læsesalen.