Gårdinteriør fra Allégade. Den oprindelige billedtekst lyder: ” Ejendommen beboedes i en Aarrække af Kludekræmmere og ungarske Fabrikanter af Rottefælder, Piberensere m.m.”

Ungarske ståltrådsarbejdere på Frederiksberg

I slutningen af 1800-tallet førte Frederiksberg Politi en liste over samtlige personer, som flyttede til og fra Frederiksberg. Når man kigger på stillingsbetegnelserne, så er de fleste noget, som vi genkender i dag, men der optræder også en del ”Staaltraadsarbejdere”, som alle kommer fra Ungarn.

Disse ståltrådsarbejdere rejste rundt og solgte diverse husgeråd ved dørene lavet af ståltråd, f.eks. piskeris, piberensere og rottefælder. Derudover reparerede de ting og blev derfor også kaldet ”Klinkemænd”. Det var ikke kun i Danmark, at man fandt disse ståltrådsarbejdere. De rejste også til Frankrig, Belgien, Tyskland og adskillige andre lande.

Man finder de samme personer rejse til og fra Frederiksberg – f.eks. rejser en Janos Jassik fra Bredegade 2 til Roskilde d. 23. februar 1892, men da han rejser ind på Frederiksberg igen d. 14. marts, så sker det fra Køge. Man kan i politiets liste også se, at han har besøgt Helsingør og Hillerød. Politiet har haft lidt problemer med de fremmedartede navne: En er af politiet opført som Joseph Michalusz, men han hed egentlig på slovakisk Jozef Michalík og kom fra landsbyen Vel’ké Rovné.

Disse ”ungarske” ståltrådsarbejdere kom fra det bjergrige område omkring Trenčín i det østlige Slovakiet (dengang var det en del af Ungarn), hvor man havde en tradition for at arbejde med ståltråd. Dårlige tider i landbruget gjorde, at mange mænd rejste ud for at tjene penge. At det ikke har været den store guldgrube ses af, at de boede i de sammenbyggede bygninger Allégade 33 og Bredegade 2, som blev revet ned i 1895. Her boede adskillige andre personer, som ifølge skattebøgerne dengang var på fattighjælp.

Fra myndighedernes side prøvede man at begrænse omrejsende håndværkere, da man mente, at de tog arbejdet fra de fastboende. Derfor udstedte man i 1890 et cirkulære, der forbød disse omrejsende udlændinge, og de fleste af dem forsvandt da også. Men nogle af dem havde stadig deres faste base på Frederiksberg. Mindst en af dem blev på Frederiksberg – en Bernhart Klein. Han døde i 1940 i en alder af 76 år. På hans folkeregisterkort bevaret på Stadsarkivet står han først anført som født i Ungarn, det er senere streget ud og erstattet med Tjekkoslovakiet. Han er ikke blevet rig på sit liv på Frederiksberg: ved sin død havde han en formue på 900 kr. og en årlig indtægt på 1900 kr. Den årlige husleje for hans lejlighed på Smallegade var 402 kr. Omregnet til 2019-kroner svarer de tre beløb til henholdsvis ca. 25.000, 54.000 og 11.000 kr. (jf. oldmoney.dk). Han blev aldrig gift og havde – så vidt vides – ingen børn. Han forblev også tjekkoslovakisk statsborger til sin død. Der er eksempler fra andre steder i Danmark, hvor ståltrådsarbejdere er blevet gift med en dansker, har slået sig ned og stiftet familie.

 

Af arkivar Henrik Clausen