Stadsarkivets hovedmagasin

Stadsarkivet rummer næsten 17 hyldekilometer arkivalier. De fleste opbevares i arkivets hovedmagasin på rådhuset.

Flyttekasser med arkivalier flyttes med sækkevogne på trapper

At modtage og nyordne arkivalier kan være en krævende opgave. Her har arkivbetjent Jan Boisen og Jørgen Lave Petersen taget sækkevognene i brug.

Frederiksbergs lokalhistoriske litteratursamling

Et af de mindre magasiner rummer den lokalhistoriske litteratursamling

Arkiverne

Frederiksberg Stadsarkiv rummer arkivalier, billeder, film, kort, og litteratur om Frederiksberg, indsamlet siden Stadsarkivets åbning i 1953.

Stadsarkivets samling af kommunale og private arkiver kan du søge vores arkivdatabase på www.fredbas.dk. Her kan du også bestille sager til brug på læsesalen.

En stor del af Frederiksberg Stadsarkivs billedsamling er tilgængelig på internettet, og der kommer hele tiden nye billeder til. Så snart de er registreret, bliver de lagt ud på www.frederiksbergbilleder.dk

Stadsarkivets film bliver løbende digitaliseret, og de kan ses på www.byenibyen.frederiksberg.dk

Den komplette liste over samlingerne kan ses nederst på denne side, i uddrag indeholder vores samling bl.a.:

  • 17 hyldekilometre arkivalier fra: 
      •   Sognekommunale enheder for Frederiksberg og Hvidovre 1765-1858
      •   Frederiksberg Kommunes forvaltninger, herunder kontorer og afdelinger 1858->
      •   Frederiksberg Kommunes institutioner 1803->
      •   Foreninger, andre institutioner, virksomheder og personer med tilknytning til    
          Frederiksberg 1750->
  • 70.000 fotos
  •   2.000 enheder med film, lydbånd, plader m.m.
  • 80.000 kort, tegninger, planer m.m.
  • 10.000 titler fra 1826-2013 med trykte kilder til Frederiksbergs historie og litteratur om Frederiksberg, bl.a. en udklipssamling
  • Frederiksbergs lokalaviser 1932->


Selvom du gradvist kan se mere og mere af vores samlinger på nettet, yder personalet altid grundig og personlig vejledning. Det gælder både telefonisk, via mail eller ved besøg på læsesalen.