Slægtsforskerworkshops 2018-2019

Nye slægtsforskerworkshops 2018-2019 på Frederiksberg Stadsarkiv

I efteråret 2018 og foråret 2019 afholder Frederiksberg Stadsarkiv 8 nye workshops for slægtsforskere.

På slægtsforskningsworkshopperne er der mulighed for at stille spørgsmål om slægtsforskning og udveksle erfaringer med andre slægtsforskere.

Der vil også være mulighed for at blive introduceret for de forskellige arkivalietyper, der findes på Frederiksberg Stadsarkiv, som f.eks. skattemandtalslister, protokoller fra Fattigvæsenet og Begravelsesvæsenet og byggesager.

Hvis du skal bruge computer, er du velkommen til at medbringe din egen. Der er adgang til Wifi på læsesalen.

Workshops'ene finder sted mandag den 8/10 2018, mandag den 12/11 2018, mandag den 10/12 2018, mandag den 14/1 2019, mandag den 18/2 2019, mandag den 11/3 2019, mandag den 8/4 2019 og mandag den 13/5 2019.


Tidspunktet for workshopsene er alle dage kl. 10-12. Alle workshops finder sted på Frederiksberg Stadsarkivs læsesal på Frederiksberg Rådhus. Du finder læsesalen i kælderen under rådhusets hovedindgang.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig af hensyn til pladsen. Tilmelding sker til Frederiksberg Stadsarkivs mail: stadsarkivet@frederiksberg.dk