Slægtsforskerworkshops i Den Gule Villa

Nye slægtsforskerworkshops i Den Gule Villa.

I foråret 2016 afholder Frederiksberg Stadsarkiv 5 nye workshops for slægtsforskere.

På slægtsforskningsworkshopperne er der mulighed for at stille spørgsmål om slægtsforskning og udveksle erfaringer med andre slægtsforskere.

Der vil også være mulighed for at blive introduceret for de forskellige arkivalietyper, der findes på Frederiksberg Stadsarkiv, som f.eks. skattemandtalslister, protokoller fra Fattigvæsenet og Begravelsesvæsenet og byggesager.

Hvis du skal bruge computer, er du velkommen til at medbringe din egen. Der er fri Wifi i Den Gule Villa.

I 2016 afholder vi workshops mandag den 18. januar, mandag d. 15. februar, mandag d. 21 marts, mandag d. 18. april, og mandag d. 23. maj. Tidspunktet for workshopsene er alle dage kl. 15-17.


Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig af hensyn til pladsen. Tilmelding sker til Frederiksberg Stadsarkivs mail: stadsarkivet@frederiksberg.dk