Bygrænse
Frederiksbergs bygrænse. Her ses, hvordan byen er omringet af København til alle sider. Kortet er fra 1957.
Ladegården
Ladegårdsåen med Københavns Tvangs- og Arbejdsanstalt (Ladegården) til højre. Bemærk den hestetrukne sporvogn til højre. Vejen til venstre for åen er Ågade på Nørrebro. Ladegårdsåen blev senere overdækket, hvorved Åboulevard opstod. 1895.
Ladegårdsåen
Badende drenge i Ladegårdsåen ved Bispeengen. Ca. 1910.
Vanløse-sporvogn
Den første Vanløse-sporvogn, her fotograferet ud for Peter Bangs Vej 51 i 1914.
Husvildebarakker
Kommunens husvildebarakker ved Finsensvej. 1948.
Platanvej
Platanvej i 1932.
Børnehjælpsdag
Børnehjælpsdag. Fiskedam ved springvandet på Frederiksberg Rådhusplads. 1961.

Det selvstændige Frederiksberg

To spørgsmål kommer altid, når man taler om Frederiksberg og byens historie. Hør spørgsmålene og få svaret:

1. Hvorfor ligger Frederiksberg omgivet af København til alle sider?

Frederiksbergs nuværende område omfatter både den middelalderlige landsby Solbjergs marker og de jorder, der blev lagt til, da området i 1651 blev en ladegårdsmark til København. Da ladegården blev opgivet, blev området bymark til den nye landsby, Ny Amager, i Allégade. På noget af marken opførte Frederik IV sin sommerresidens, som fik navnet Frederiksberg og senere også gav navn til landsbyen. Frederiksbergs område blev også rammen for Frederiksberg Sogn, reelt fra 1654, der fra 1747 var sammen med Hvidovre i et fælles pastorat. Dets grænser dannede fra starten af 1800-tallet rammen for den fælles Frederiksberg-Hvidovre landkommune, indtil Frederiksberg udskiltes som en selvstændig købstadskommune i 1858.

Byens grænser
Indtil århundredskiftet grænsede Frederiksberg kun op til København mod øst, idet bro-kvarterene op gennem den sidste del af middelalderen var blevet en del af Københavns bymark. Mod vest grænsede Frederiksberg op til Valby, Vigerslev, Vanløse, Brønshøj og Utterslevs marker. De to førstnævnte hørte under Hvidovre Sogn, der blev en landkommune i 1842. De øvrige tre landsbyer var en del af det store Brønshøj Sogn, der var blevet et pastorat sammen med Rødovre og med de grænser blev en sognekommune fra 1842.

Frederiksberg omringes
Som følge af den kraftige urbanisering, der fulgte med industrialiseringen, blev Frederiksberg i den sidste halvdel af det 19. århundrede forvandlet fra en landsby til en storby i hovedstaden, mens København med det omfattende byggeri på brokvarterene på samme tid stort set blev udbygget inden for dets daværende grænser. Herudover var der særligt i Sundbyerne, men også i Valby og i Lygtekvarteret i Brønshøj opstået kvarterer, som en del af Københavns bylegeme. Da sognerådene helt ville af med disse bykvarterer, der gav store udgifter til skole- og fattigvæsen, og København samtidig ønskede at have fuld kontrol over de områder, byen ville brede sig ud i, indlemmedes hele Sundbyernes Sognekommune og hele Brønshøj Sogn og Valby-Vigerslev i Københavns Kommune i årene 1901-1902.

2. Hvordan har Frederiksberg kunne opretholde sin selvstændighed?

Set i et større historisk perspektiv har det frederiksbergske område gennem århundreder udgjort en enhed adskilt fra staden København. Erhvervsmæssigt: Først som landsbyen Solbjerg (-1621), siden som ladegårdsmark til Københavns Slot (1621-1651) og siden som landsbyen Frederiksberg (1654-1850). Administrativt: Som en del af Københavns len/amt og sogne og senere sognekommune (1736-1858). Fra midten af det 19. århundrede udviklede Frederiksberg sig til en selvstændig storby i Hovedstaden. Med industrialiseringen og opsvinget inden for de øvrige byerhverv fik Frederiksberg fra slutningen af 1800-tallet et differentieret erhvervsliv, hvilket bevirkede, at den ikke alene blev en betragtelig boligby i Hovedstaden, men også en erhvervsby, der kunne give beskæftigelse til en efterhånden stadig større del af beboerne. I 1858 udskiltes Frederiksberg fra landkommunalfællesskabet med Hvidovre og opnåede gradvist frem til år 1900 fuld købstadskommunal status.

Kommunen opbygges
Det må ligeledes anses for afgørende, at Frederiksberg Kommunes købstadskommunale status siden midten af 1800-tallet blev justeret i takt med den byudvikling, kommunen gennemgik. Den købstadsmæssige status gav det råderum, der var nødvendigt for, at kommunalbestyrelsen dels kunne tage de initiativer og opbygge den styreform og de kommunale forvaltninger og institutioner, som var i stand til at løfte de opgaver, som storbyen krævede på det tekniske område og inden for skolevæsenet og det sociale område, dels indgå talrige aftaler om en hensigtsmæssig løsning af fællesproblemer med Københavns Kommune og det øvrige hovedstadssamfund.

Det er her værd at bemærke, at det netop var disse forhold, statsmagten, allerede ved Frederiksbergs omdannelse til en selvstændig kommune i 1857, havde opstillet som en forudsætning for ikke at gribe til en tvangsmæssig indlemmelse af kommunen i København eller en anden større enhed. Hertil kom, at de distrikter og kommuner, der blev indlemmet i København i 1901, og som af Hovedstadskommissionen i 1948 blev foreslået sammenlagt med København, var rene landkommuner, hvor den kommunale status, administration og styreform og de landkommunale beskatningsregler ikke kunne leve op til storbyens krav.

Endelig havde Københavns Kommune ved opkøb af meget betydelige landbrugsarealer her forsøgt at få indflydelse på de pågældende kommuners udvikling. Dette blev ikke tilfældet på Frederiksberg, hvor kommunen selv omkring år 1900 erhvervede store arealer i de ubebyggede vestlige landdistrikter.

Forsøg på indlemmelse
De historiske bånd, Frederiksbergs selvstændighed og særegne karakter samt de talrige forsøg på at indlemme hele kommunen eller dele af den kommunale og statslige administration i København øvede afgørende indflydelse på det særlige tilhørsforhold, mange frederiksbergere havde til deres kommune og by og bevirkede, at der på Frederiksberg opstod et lokalpolitisk system. Sammen med lavere beskatning, det samtidige høje kommunale serviceniveau og andre fortrin bevirkede det, at en sammensmeltning med København aldrig vandt genklang i den frederiksbergske befolkning. Ethvert forsøg på at indlemme Frederiksberg i København blev da også af byens borgere, politikere og embedsmænd massivt tilbagevist, da kommunens selvstændighed både i 1857 og i den første del af 1930’erne for alvor stod på spil. At centraladministrationen, de siddende regeringer og Rigsdagen, trods forestillinger om en anden ordning af de kommunale forhold i Hovedstaden, accepterede det frederiksbergske krav må tilskrives en udtalt respekt for det kommunale selvstyre.

Det er bemærkelsesværdigt, at de store københavnske indlemmelser i 1901 byggede på en frivillig aftale mellem København og de pågældende sognekommuner, og at forsøg på at indlemme Hvidovre og Rødovre i forbindelse med en løsning af de særlige udflytterproblemer i 1923 ikke blev virkeliggjort som følge af de to kommuners modstand.

Aksel Møllers indflydelse
Afgørende var det også, at en samlet hovedstadsordning under Københavns ledelse blev brudt efter Københavns forgæves indlemmelsesforsøg op gennem mellemkrigstiden. Allerede i Hovedstadskommissionens betænkning i 1948 stod det klart, at de foreslåede københavnske indlemmelser ikke skulle omfatte Frederiksberg, og ved de efterfølgende forslag til en hovedstadsordning op gennem efterkrigstiden var det på forhånd givet, at Københavns Kommune ikke skulle ekspandere yderligere og hverken omfatte Frederiksberg eller nogle af forstædernes kommuner. Netop ud fra det nærdemokratiske synspunkt, som netop Frederiksbergs Aksel Møller slog fast, da han skrinlagde Hovedstadskommissionens forslag og foreslog en hovedstadsordning baserende på etapevise løsninger og frivilligt samarbejde gennem hovedstadskonferencer. På den måde blev Frederiksbergs kommunalmodel normdannende for den meget decentrale kommunalstruktur hovedstadsområdet har i dag, og som i de indre dele har overlevet to kommunalreformer: Først den i 1970 og siden den i 2007.

Vil du vide mere om Frederiksberg by og kommunes historie så klik på stadsarkivet.frederiksberg.dk/byhistorie eller frederiksbergshistorie.dk

Ellers læs nærmere i:

Henning Bro: Ude på Frederiksberg, 2001. Her får du i kort form de lang linjer i byens historie fra middelalderen til i dag.

Henning Bro: Frederiksberg Kommune 1858-2008, 2008. Her får du den meget omfattende historie om selve Frederiksbergs kommunalhistorie helt fra starten af 1800-tallet.