Demonstration mod nedrivning af Kongens Bryghus.

Kongens Bryghus-grunden efter at den er blevet ryddet. I baggrunden til venstre ses hjørnet af Vodroffsvej 22 og Sveasvej med den hvide gavl til Sveasvej 4. Derefter Vodroffsvej 20 og 18 og til højre er bagsiden af ejendommene 21 A og 21 B, der senere er blevet nedrevet.  

Byggepladsen, hvor Boligfonden Bikuben opfører ejerlejlighedskomplekser for Jac. Hartmann. I baggrunden ses bagsiden af husrækken på Henrik Ibsens Vej.  

Ole Hagens boligbebyggelse på Johannes V. Jensens Allé 42 - 58 og Betty Nansens Allé 21 -49, der er præmieret af Frederiksberg Kommune 1976-1977. Præmieringen begrundedes med, at bygningen var et eksempel på en elegant omsætning af leg med stringente skiver og plader til et let og løst udtrykt facadeskema. . 

Frederiksberg i 1970'erne

I 1950’erne og 1960’erne blev de sidste ledige grunde på Frederiksberg udbygget. Perioden var dog i høj grad præget af et faldende folketal og færre industrivirksomheder og det var en proces, der blev forstærket i 1970’erne. 

I løbet af 1970’erne faldt befolkningstallet på Frederiksberg fra 102.000 til 88.000. Heraf var 8.000 et udtryk for reelle afvandringer til forstædernes nye parcelhuse og almene boliger, som trak mange frederiksbergborgere og københavnere ud af storbyen. Det samme gjorde sig gældende for industrien, hvor en del frederiksbergske industrifabrikker lukkede som følge af 1970’ernes krise, mens andre søgte ud til forstæderne, navnlig på Vestegnen. Her var der plads til større produktionsanlæg og bedre tilkørselsforhold.

Som følge af det faldende folketal kunne Frederiksberg tynde ud i den dårligste og tættest bebyggede boligmasse. Her og på de gamle fabriksgrunde opstod moderne boligbyggeri.

Kongens Bryghus til Danmarksgården
I starten af 1970’erne fremlagde forvaltningen en ny byplanvedtægt med en tilknyttet saneringsplan for området mellem Gl. Kongevej, Sankt Jørgens Sø, Danasvej og H.C. Ørstedsvej.

Ifølge planen skulle det eksisterende erhvervsbyggeri gradvis udfases og erstattes af nyt boligbyggeri. Gradvis sanering og byfornyelser skulle sikre at områdets oprindelige præg blev opretholdt. Det nye byggeri skulle indpasses i forhold til ældre bebyggelse og gadeforløb og områdets grønne karakter.

Schønbergskvarteret fik højeste prioritet i saneringsplanen. Her var der ganske vist sket meget i de forrige årtier, men hovedparten af Boligkommissionens sager omhandlede kvarterets lejligheder. På baggrund af en undersøgelse i 1963-64 fandt Boligkommisionen kvarteret for sundheds- og brandfarligt, og konsekvensen blev en total sanering af Schønbergskvarteret centrale dele i starten af 1970’erne og i 1975-77 opførte det almennyttige Lejerbo Danmarksgården her.

Som en del af Schønbergskvarteret lå Kongens Bryghus, der havde rødder tilbage til mølle- og bryghusvirksomhed i det forrige århundrede. Her lå også etagehuse med baggårde og værksteder samt bygninger også ejet af De Forenede Bryggerier. Efter bryghusproduktionen var flyttet til Tubord i 1968 stod det gamle bryghus tomt i nogle år, men i 1976 påbegyndtes sanering af området. Her opførtes da almennyttigt etagekompleks med stisystemer og et stort parklignende anlæg.

I modsætning til de større og mere helhedsorienterede byomdannelsesprojekter der kendetegnede Frederiksberg i hele efterkrigsperioden og årtierne omkring årtusindeskiftet blev Frederiksberg Øst præget af mindre og mere stykvise saneringer. Afgørende var det, at Frederiksberg Øst med kvarterets mere blandede karakter af både bolig- og erhvervsbyggeri ikke kunne sameres i samme storskala som de øvrige områder, hvis tidligere bebyggelse overvejende bestod af ældre industri- og erhvervsejendomme, som der ikke knyttede sig de store følelser og mere rationelle miljømæssige interesser i at bevare. Det var der til gengæld ved saneringen af Frederiksberg Øst, hvor kommunens sanerings- og byfornyelsesinitiativer i 1970’erne blev mødt af aktioner fra lokale beboer- og græsrodsgrupper. Stærkest blev Beboeraktion Frederiksberg Øst, der var aktiv i slutningen af 70’erne i forbindelse med saneringen af Kongens Bryghus. Samlet var der tale om aktioner der netop her tvang den kommunale forvaltning til at anlægge en anden og mere afdæmpet strategi end andre steder i byen.

Platanvej
Fra slutningen af 1960'erne og gennem 1970'erne blev hovedparten af villaerne langs Platanvej, etagehusene på det meste af den sydlige del af Henrik Ibsens Vej samt fabriksanlæggene ned mod grænsen til Vesterbro saneret. Det første nybyggeri stod færdig i 1970 på Platanvej, og i de følgende 20 år blev området helt bebygget. Byggeriet kom til at bestå af højhuse, etageblokke og et større kompleks.

Stjernen
Bryggeriet Stjernen prægede i høj grad Mariendalskvarteret, men det blev nedlagt i 1965, og grunden ryddet nogle år efter. Dronning Olgas vej blev herefter lagt mellem Kronprinsessevej og Ndr. Fasanvej. Her opførte Arbejdernes Kooperative Byggeforening et større boligkompleks, der stod færdig i 1974.

Svømmehalskvarteret
Svømmehalskvarteret bestod overvejende af karréer med etagebyggeri, men også et industrikvarter syd for Nyelandsvej prægende kvarteret. Det var her Solbjerg Mejeri havde sin virksomhed. Mejeriproduktionen ophørte i 1975, hvorefter fabrikskomplekset og dets to veje, Solbjergvej og Mælkevej, blev ryddet sammen med de to øvrige fabrikker, der var lukket nogle år før. De frilagte arealer gav mulighed for udvidelser af Skolen på Nyelandsvej og Frederiksberg Seminarium. Fabriksanlæg mellem Howitzvej og banegårdens sporterræn forsvandt ligeledes i 1970'erne og blev erstattet af moderne boligbyggeri.

Stæhr Johansens Vej
Frederiksberg Papirfabrik havde sit anlæg på hele arealet fra Nyelandsvejs sydside og ned til Stæhr Johansens Vejs nordside. Nogle år efter virksomhedens lukning i 1975 ryddedes grunden, for at ligge ubebygget hen nogle år og i den første del af 1980’erne at blive bebygget med Lejerbos Fasanvænget ved nyanlagte Seedorffs Vænge. Den vestlige store nabogrund helt frem til Emil Chr. Hansens Vej havde siden 1903 været anvendt til kommunens forbrændingsanstalt. Da virksomheden blev nedlagt i 1970'erne og området ryddet opførte kommunen et omfattende bygningskompleks bl.a. til administration af den kommunale forsyningssektor. Syd for Stæhr Johansens Vej var Trifolium Mælkeforsyning fra 1908 blevet det helt dominerende fabrikskompleks. I 1963 flyttede virksomheden ud af Frederiksberg og produktionensbygningerne blev fjernet. I 1970'erne blev Handelshøjskolens og Frederiksberg Tekniske Skoles bygninger opført her.

Krystalgården på Finsensvej
I 1964 lukkede Krystalisværket mellem Finsensvej og Peter Bangs Vej og i 1967 blev fabrikken nedrevet. I 1969-70 blev fabriksgrunden bebygget af det private boligkompleks Krystalgården med butikker i stueetagen.

Solbjerg Have
I slutningen af 1970’erne blev en del af gas- og elværkerne i området omkring den yderste del af Finsensvej revet ned. Dette område og den ledige nabogrund blev bebygget af Frederiksberg Forenede Boligselskaber med bebyggelsen Solbjerg Have, som bestod af almene boliger, et plejehjem, beskyttede boliger og daginstitutioner.

Solbjerg Have kom yderst til at bestå af en syvetages bebyggelse med almindelige familieboliger, der omsluttede et indre gårdrum med lavere bygninger, som rummede plejehjem, børneinstitutioner og beskyttede boliger. Ud mod gaderne fik den yderste høje bebyggelse samme dimensioner som de omkringliggende nabohuse, men ind mod gården kom huset i terrasser ned mod de lavere bygninger. Set fra gårdrummets byhave med stier og pladser medførte det, at høj randbebyggelsen ikke oplevedes som et syvetages hus, men som et stigende landskab af småhuse, der skaber intimitet og variation. Denne variation i husenes facader gik igen i etagebebyggelsens indre, hvor boliger, oftest med altaner og forhaver, fordelte sig på 48 typer i én eller to etager.

Ved Nordens Plads havde man ved saneringen brugt efterkrigstidens traditionelle bebyggelsesformer i etagebyggeri, blokke og højhuse, mens Solbjerg Have fik en anderledes karakter. Solbjerg Have kombinerede etagehuse med et tæt-lav boligbyggeri, og kom dermed til at forene byboligens tætte og intense atmosfære med den mere afslappede bolig orienteret mod naturen. Det adskilte sig markant fra det øvrige Frederiksberg, men vandt mere udbredelse i hele landet de følgende årtier. Også på Nordens Plads fik det indflydelse på den vestlige og sidste udbygning af bydelen.

Nordens Plads
Den sidste rest jord der var tilbage, da Frederiksberg blev endeligt udbygget, var det der blev til bydelen ved Nordens Plads. Byggeriet startede mod øst i den sidste del af 1950’erne og 10 år efter var Domus Vista og centret nedenfor færdigt. Resten af bydelen blev udbygget i 1970’erne.

Det drejede sig bl.a. om seks blokke på Johannes V. Jensens Allé og Betty Nansens Allé, som stod færdig i 1972-1973. Blokkene blev indrettet med parkering, gangstier, parkbelysning og hævet buskbeplantning. Mellem blokkene blev der anlagt en mindre park med gennemgående stier fra Domus Vista, og ud mod Roskildevej blev der etableret en beplantet støjvold.

Da opførelsen af terrassehusene nærmede sig sin afslutning, indledte kommunen forhandlinger med bygherren om bebyggelsen af den sidste og vestligste del af bydelen. Tæt-lavt byggeri havde for alvor vundet indpas, og det blev derfor denne bebyggelsesform, der skulle afslutte bebyggelsen af bydelen ved Nordens Plads og dermed give en gradvis og harmonisk aftrapning i bygningshøjden fra højhuset i øst over de fireetagers terrassehuse til det tætte og lave byggeri.

I 1977-79 opførtes 12 helt eller delvist sammenbyggede rækkehuslænger, der parallelt med og fra Johannes V. Jensens Allé kom til at strække sig langs Skellet og ned til Betty Nansens Allé.  Med indkørsel fra alléerne i syd og nord udlagdes fire parkeringspladser, hvorfra et internt stisystem beplantet med hver sin træsort, som gav navn til stierne, førte frem til de enkelte boliger og et mindre grønt fællesområde i midten af bebyggelsen. Mod Roskildevej blev støjvolden fra terassehusene forlænget. Blokkene fik varierende etagehøjde, og flere lejligheder blev indrettet med haver og altaner. Hermed fik området den populære tæt-lave bebyggelse som i Solbjerg Have.