Foredrag: Diakonissestiftelsen og De Vestindiske Øer

Pladser: 
40
Pris: 
0,00 kr
TIlmelding: 
Ja
Address: 
Frb. Runddel 1A, Prinsens Gård
2000
Denmark

Kom til foredrag ved historiker Sara Holm-Meier

Her vil hun fortælle historien om forbindelserne mellem Diakonissestiftelsen og De Vestindiske Øer.
Foredraget afholdes på Den Vestindiske Kulturambassade.
Der er fri entré til arrangementet, men tilmelding er nødvendig.
Det foregår via mail: stadsarkivet@frederiksberg.dk eller på tlf. 38 21 21 49.

Om foredraget:
I perioden 1904-1917 arbejdede en række danske kvinder - heriblandt diakonisser - for at forbedre levestandarden for særligt de lokale børn på De Dansk Vestindiske Øer. Med slaveriets ophør i 1848, ophørte også plantageejernes forpligtelse til at betale for lægebehandlinger og evt. hospitalsophold, og lokalbefolkningens leve- og sundhedstilstand var ved århundredeskiftet derfor i en miserabel tilstand. Diakonisserne tog til øerne for at varetage børnepleje og oprettede i den forbindelse en børnehave, som periodevis også kunne fungere som hjem for enkelte børn, hvis mødre ikke kunne tage vare på dem. Gennem diakonissernes uddannelse af unge piger i diakonissegerningen og børnepleje, skulle lokalbefolkningens sundheds- og levestandard højnes. Der vil i foredraget blive fokuseret på diakonissernes oplevelser på øerne - og i særdeleshed de udfordringer, de mødte, og hvordan de gjorde en forskel for mange af de børn, de var i kontakt med.

Diakonissestiftelsen ca. 1930
Diakonissestiftelsen ca. 1930