Frederiksbergs Sporvognshistorie

Fra midten af det 19. århundrede og i de følgende årtier udviklede Frederiksberg sig fra en landsby til en villaby. Det kunne også ses i udviklingen af sporvejsselskaber.

Allerede i 1863 havde Copenhagen Railway Company, med engelske kapital som navnet antyder, anlagt en hestetrukken sporvognslinje fra Sankt Annæ Plads, som efter linjeføringen gennem Københavns indre førindustrielle by og det fremvoksende Vesterbro førte videre ad Frederiksberg Allé og frem til Frederiksberg Runddel. Med København og Frederiksbergs fortsatte byvækst oprettedes op gennem 1860´erne og starten af 1870´erne et større antal private københavnske sporvejsselskaber, hvoraf nogle også krydsede Frederiksberg, men ved oprettelsen af det ligeledes private Frederiksberg Sporvejsselskab fik byen endelig sit eget af den art. Selskabet fik koncession på en linje ad Smallegade og Gammel Kongevej og frem til Halmtorvet, vor tids Københavns Rådhusplads, hvorfra den førtes videre ad Strøget til Kongens Nytorv. På Frederiksberg og frem til Halmtorvet var der udlagt et sporvognsspor, hvorfor den indsatte sporvogn foran havde monteret opløftelige styrehjul, som her kunne styre vognen på sporet. Gennem Strøget var der ikke udlagt spor, hvorfor styrehjulene her blev løftet op, så vognen kunne fortsætte som omnibus.

Frederiksbergs vækst fortsatte i et højt tempo op gennem 1880’erne – og 90’erne i form af udbygning af villakvarterne, men nu også etagehuse i villakvartererne og store fabriksanlæg. Samtidig etableredes et yderligere antal private sporvejsselskaber i København, og i 1884 fik Frederiksberg endnu et sporvejsselskab: ’Falkoneralléens Sporvej’. De hestetrukne vogne fik tre ruter på både Frederiksberg: En tværlinje mellem Frederiksberg og Nørrebro Runddele. En anden på ruten: Frederiksberg Runddel-Falkoner Allé-Rolighedsvej-Bülowsvej og derfra ind i København frem til Halmtorvet, vor tids København Rådhusplads. Den tredje af selskabet linjer gik fra Halmtorvet og de københavnske dele frem til Bülowsvej, hvorfra den forsatte ad Falkoner Allé og Jagtvej frem til Nørrebros Runddel.

I 1910 var Frederiksberg efterhånden udviklet sig til en storby. Kvartererne øst for linjen Falkoner Allé – Allégade – Pile Allé var fuldt udbygget med villakvarterer, et industri- og arbejderkvarter ved Gammel Kongevej og Vodroffsvej sydlige del samt store områder med etagebyggeri. Sidstnævnte, men dog med smålejligheder, bredte sig videre ind i Svømmehals- og Mariendelskvartererne, der også fik industrikvarterer. Banegården, der åbnede i 1863 havde været med til at området sydfor ned til Smallegade, og dermed den gamle landsby i Allégade, blev Frederiksberg bycentrum. Med poststation, et stort kompleks for forsørgelses- og hospitalsvæsenet, byens rådhus og brandstation og to kommuneskoler. I dette bycentrum blev den sydlige del af Falkoner Allé hovedgaden med etagehuse og butikker i stueetagen. Og her havde gaden, som andre af Frederiksbergs hovedgade, fået dobbeltspor til sporvognene. De var blevet udlagt omkring århundredskiftet, da sporvognsdriften blev elektrificeret. På Frederiksberg medførte det at de to tidligere private sporvejsselskaber fusionerede i det halvkommunale Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab. Selskabet indsatte de for Frederiksberg karakteristiske dobbeltdækkersporvogne.

 

af Stadsarkivar Henning Bro, ph.d.