Jens Otto Krag på Frederiksberg

Jens Otto Krag (1914-1978) er en af det 20. århundredes største politikere på den danske venstrefløj. I løbet af hans mangeårige politiske karriere formåede han blandt andet at være folketingsmedlem, handelsminister, udenrigsminister og statsminister. Hvad de færreste dog ved er, at Krags politiske karriere som folkevalgt startede på Frederiksberg, hvor han var medlem af kommunalbestyrelsen i 1946-1947 inden han blev stemt ind i folketinget.

Ved det første kommunalvalg efter besættelsen den 12. marts 1946, stillede Jens Otto Krag op for Socialdemokratiet på Frederiksberg i en alder af 31 år. Den unge Krag var nummer 5 på partiets liste som ellers bestod af rutinerede lokale kræfter som Oluf Bertolt (1891-1958), Rudy Schrøder (1910-1976), Josepha Leisner (1889-1984) og August M. Jørgensen (1888-1971).

Socialdemokratiet formåede at få 15.921 stemmer ud af 54.188 – svarende til 29% af det samlede antal stemmer – hvilket gav partiet seks pladser i kommunalbestyrelsen. Krag formåede at få 19 personlige stemmer, hvilket ikke umiddelbart lyder af meget. Det skal dog nævnes at stemmesedlerne dengang kun bestod af partiernes navne, og ville man stemme personligt, måtte man selv skrive kandidatens navn tydeligt på sedlen. Prominente konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer som borgmester Vilhelm Fischer (1877-1969), C.J.F Sven (1887-1947) og senere borgmester Arne Stæhr-Johansen (1907-1995) modtog ligeledes relativt få med hhv. 43, 47 og 35 personlige stemmer. Jens Otto Krag var første gang i sit liv folkevalgt.

Krag, som var uddannet cand.polit, beskæftigede sig primært med økonomiske spørgsmål i kommunalbestyrelsen og var medlem af budgetudvalget, skatteudvalget og udvalget angående mælkehandel. I løbet af de knap 2 år han var på Frederiksberg Rådhus, talte han blot seks gange ved kommunalbestyrelsesmøderne. Ifølge Krags egne erindringer var det en hård kamp for de socialdemokratiske bestyrelsesmedlemmer at få politisk indflydelse på Frederiksberg: ”… det [arbejdet på Frederiksberg Rådhus] var ingen let opgave. Det konservative flertal havde afgjort alting på forhånd. Ved hver sags afgørelse fik vi at vide, hvad de ville. Hvis vi ville noget andet, noteredes det bare, at mindretallet havde en anden opfattelse. Næste sag.” Han påpegede desuden at særligt de konservative rådmænd C.J.F Sven og Aksel Møller (1906-1958) ledede det politiske arbejde på Frederiksberg Rådhus med ”fast hånd” og ”ikke uden magtglæde og arrogance”.

Krag var medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse frem til den 24. november, 1947 hvor han anmodede om tilladelse til at udtræde. Han var netop blevet MF’er ved folketingsvalget den 28. oktober, efter at være opstillet som spidskandidat for Socialdemokratiet i sin barndomsby Randers. Dette blev starten på Krags omfattende politiske karriere som kulminerede i 1962, hvor han overtog Viggo Kampmanns (1910-1976) statsministerpost.

Jens Otto Krag var statsminister i perioderne 1962-1968 og 1971-1972, afbrudt af Hilmar Baunsgaards regering i 1968-1971. Krag var ligeledes fortaler for EF og arbejdede aktivt for Danmarks tilslutning heri. Dette splittede dog Socialdemokratiet, og efter EF-folkeafstemningen i 1972 gik Krag af som statsminister. Herefter ledede han EF’s politiske delegation i Washington frem til 1975. Han tilbragte sin sidste tid i sit sommerhus i Skiveren i Nordjylland, hvor han døde 63 år gammel den 22. juni 1978 – efter 31 år i toppen af dansk politik. En politisk karriere, der havde sin spæde start i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.
 

Af Thomas Bolbroe, arkivar, cand. mag

 

Vil man læse mere om Jens Otto Krag i Frederiksberg Kommunalbestyrelse forefindes artiklen "Jens Otto Krag på Frederiksberg" i en længere version i årbogen "Frederiksberg gennem Tiderne 2019".