English Version

Tag byvandringen med i ørerne

Vi starter ved 1. Frederiksberg Rådhus, der opførtes i årene 1941-53. Før rådhuset blev bygget lå der i karréen mellem Bredegade og Smallegade, der var en del af den gamle landsby, et gammelt bykvarter med 30-40 huse, hvoraf flere stammede fra 1700-tallet. Fra rådhuset kommer vi til Falkoner Allé, som blev anlagt ca. 1670 i forlængelse af Allégade ud til den nyopførte Falkonergård, der var landets eneste falkoneri, dvs. en gård til opdræt af jagtfalke. Oprindeligt var alléen en lukket kongevej med porte ved Allégade og Jagtvej. I slutningen af 1700-tallet blev den en offentlig vej ud til de nye landsteder, og omkring midten af 1800-tallet blev der også opført enkelte huse og villaer langs den beplantede allé. Da Frederiksberg et halvt århundrede senere blev forvandlet til et storbysamfund, blev Falkoner Allé sammen med forretningsgaden Gammel Kongevej hovedgaden i det nye bycentrum, der voksede op nord for den gamle landsby ved Allégade og frem mod jernbanen. Alléen blev nu bebygget med sammenhængende etagehuse med forretninger i stueetagerne og tæt ved offentlige institutioner. 2. Falkoner Centret blev opført i 1957-59. På centrets plads lå fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1950'erne Frederiksbergs første rådhus, en ældre brandstation samt to af kommunens første folkeskoler, som i øvrigt efter år 1900 blev inddraget til rådhusformål.

Langs centrets sydside kommer vi op ad Howitzvej. Vejen opstod bag Smallegade engang i 1700-tallet og var sammen med nuværende Finsensvej den nye adgangsvej til markerne mod vest. I hundrede år hed vejen Lampevej, vistnok fordi byens jordemoder boede her, og som den eneste på vejen havde en lampe hængende uden for sit hus. Lampevej fik et dårligt ry efter et brutalt rovmord i 1889, og i 1905 fik den navn efter den berømte fødselslæge Frantz Howitz. Lidt længere oppe på højre side ligger 3. Frederiksberg Arbejderhjem fra 1875 - et eksempel på tidens filantropiske boligbyggeri for arbejdere i lighed med De Classenske Boliger ved Godthåbsvej. På det store areal mellem Howitzvej og Solbjergvej, som Jernbanestien skærer igennem, rejste kommunen fra 1863 og gennem den sidste halvdel af 1800-tallet fattigvæsenets 4. institutionskompleks. Det omfattede bl.a. sygehus, fattighus, alderdomshjem, børneoptagelseshjem og sygestiftelse. Efter udflytningen af institutionerne til Nordre Fasanvej opførtes på stedet senere endnu et nyt institutionsbyggeri. Det kom til at bestå af Solbjerg Kirke fra 1907-08, politistationen fra 1918-19, domhuset fra 1920-21, brandstationen fra 1931-32 samt hovedbiblioteket fra 1933-35.

Fra biblioteket kan vi se ind over 5. Frederiksbergs gamle banegårdsområde. I 1864 flyttede Københavns hovedbanegård til et område nær Vesterport station, og den sjællandske vestbane forløb derfra over dæmningen mellem Sankt Jørgens Sø og Peblinge Sø og gennem det østligste af Frederiksberg, og efter at have passeret Falkoner Allé og byens centrum gik den mod sydvest til Vigerslev og derfra videre til Roskilde. En banegård blev opført på Solbjergvej og er i dag den ældste dansk-projekterede. I 1934 startede S-togsdriften fra Frederiksberg til Vanløse, og en moderne station opførtes ved Falkoner Allé. Driften blev indstillet i 1998, og i 2003 blev Frederiksberg en station på den nye metrostrækning fra Vanløse over Københavns centrum til Ørestaden. Med til den gamle banegård hørte også et stort godsbaneareal, der blev flittigt benyttet langt op i 1900-tallet, selv efter at banen til Frederiksberg med åbningen af Københavns nuværende hovedbanegård i 1911 blev et blindspor, der endte lige ved Falkoner Allé. Banegårdens store sporterræn danner i dag ud mod Falkoner Allé rammen om Frederiksberg Centret, opført 1995-96, og bagved Handelshøjskolen, opført 1999-2000. I årene efter stod også Frederiksberg Gymnasium og et stort underjordisk parkeringsanlæg færdigt ved Solbjergvej og Howitzvej og i de følgende år fortsatte Handelshøjskolens byggeri videre ad det gamle sporterræn frem mod Fasanvej Station.

Efter knækket her, hvor Frederiksberg Centret ligger i dag, gik Falkoner Allé over markerne videre mod nord og frem til Ladegårdsåen (Ågade), hvor der via en stenbro over åen var forbindelse til Jagtvej på staden Københavns grund. I 1765 satte staten den sidste del af hømarken på auktion, hvorved Frederiksberg blev en selvejende landsby. På jorderne ved alléen opførtes en række landsteder for velhavende københavnere, f.eks. Sindshvile, Mariendal og Rolighed. Efter lidt byggeri med villaer efter 1850 blev alléen i den sidste del af århundredet og ind i det nye århundrede bebygget med etagehuse og flere fabriksanlæg.

Vi forlader Falkoner Allé ved Rolfsvej og er nu kommet ind i Svømmehalskvarteret, der opstod på en del af jorderne fra det gamle landsted Sindshvile. Kvarterets karréer bebyggedes i slutningen af 1800-tallet og i de første år efter århundredskiftet med mindre beboelsesejendomme med smålejligheder og mindede om tilsvarende arbejderkvarterer på de ydre københavnske brokvarterer. Centralt i kvarteret ligger 6. Aksel Møllers Have, der anlagdes 1960 og fik navn efter en tidligere borgmester (1948-50, 1954-58). I området lå før det filantropiske boligbyggeri De Classenske Boliger, der opførtes 1866-1881 og bredte sig i et bredt bælte fra Godthåbsvej ned mod Nyelandsvej. Det var det velgørende Classenske Fideikommis, der stod bag disse gode, sunde og billige arbejderboliger. Bebyggelsen bestod af lave rækkehusligende blokke med småhaver i lighed med Lægeforeningens Boliger på Østerbro. Disse bebyggelser blev startskuddet til boligbevægelsen i Danmark. De Classenske Boliger blev et fattigkvarter og nedrivningen af komplekset påbegyndtes allerede før 1. Verdenskrig. På grunden opstod Frederiksberg Svømmehal fra 1934 og vest for dette det ti etager høje boligkompleks fra 1946. Helt fremme ved Godthåbsvej ligger Byggeriet Hus, som blev opført i anledning af Kulturbyåret 1996. Huset anvendes fortrinsvis til skiftende udstillinger.

Vi drejer nu ud på Godthåbsvej. Vejen var sammen med Rolighedsvej en del af en gamle landevej fra København. Den første del af Godthåbsvej bebyggedes i starten med småhuse på 1 til 3 etager og frem mod år 1900 skød det nuværende etagebyggeri op. Efter Nordre Fasanvej går Godthåbsvej frem til Grøndal S-banestation, der ligger ved kommunegrænsen. Før 1901 kom man her ind på Brønshøjs og Utterslevs marker i Brønshøj-Rødovre Sognekommune; efter 1901 i Københavns Kommune. På nær to fabriksanlæg fra 1890'erne og nogle havekolonier var Godthåbsvej på den anden side af Nordre Fasanvej ubebygget til et stykke ind i det 20. århundrede. Derefter opstod den for perioden karakteristiske bebyggelse med etageejendomme ud mod den gennemgående gade - kulissebyggeri - og villakvarterer bagved.

Når vi lige har passeret Nordre Fasanvej ses til venstre 7. Frederiksberg Hospital. Da Frederiksberg Kommune med udskillelsen fra Københavns Amtsrådskreds fra år 1900 skulle varetage alle opgaver på sygehusområdet, og da pladsforholdene i institutionskomplekset på Howitzvej længe havde været trange, flyttede institutionerne ud til Nordre Fasanvej. Fra 1903 og i de følgende 10 år rejste der sig over 20 bygninger på den store grund mellem Nyelandsvej og Godthåbsvej. Fattigvæsenets bygninger blev efterhånden inddraget til sygehusformål, og hospitalet udvidedes jævnligt, bl.a. med det store funktionalistiske gulstenskompleks ud mod Godthåbsvej fra slutningen af 1930'erne. Foran det ligger landstedet 8. Store Godthåb, hvis hovedbygning med tilhørende gårdsplads opførtes af pudder-og stivelsesfabrikant Henrich Wium i 1770 og er et eksempel på et af de store landsteder, der blev etableret på den nordlige del af hømarken efter at staten havde bortauktioneret den i 1765. Store Godthåb havde i slutningen af 1700-tallet betydelige jorder på begge sider af Godthåbsvej. Længere fremme ligger 9. Alderdomshjemmet Østervang, som opførtes af kommunen i 1923 som supplement til det ældre alderdomshjem på hospitalsgrunden.

Vi fortsætter nu op ad 10. Tesdorpfsvej og er dermed inde i det såkaldte Femte Juni Plads kvarter. Bydelen var oprindeligt tilliggende til gårdene Grøndal og Lykkesholm. Det første stykke af Tesdorpfsvej anlagdes 1785 fra Lykkesholm og ned til Godthåbsvej. Udstykningen af kvarteret blev gennemført i 1890'erne, og de fleste af vejene blev anlagt lige efter århundredskiftet. Kvarteret bebyggedes i den første halvdel af det 20. århundrede med store villaer, dobbelthuse, rækkehuse og lave boligblokke. Et af de meget karakteristiske eksempler er funkishusene fra 1930'erne til højre på Emanuel Olsens Vej. Den brede og beplantede 11. Femte Juni Plads blev anlagt 1905-07 og navngivet til minde om 1849-grundloven. I nr. 1. til højre ligger landstedet Lykkesholms hovedbygning opført af skibsbygger Lars Jørgensen Humble i 1807. Bygningen, der oprindeligt sammen med avlsbygningerne indgik i et firfløjet anlæg, afløste en almindelig bindingsværksbondegård fra 1785. Vi går nu ind på Nyelandsvej, hvis vestlige del efter Nordre Fasanvej anlagdes 1884. Vejen bebyggedes med etagehuse og villaer i tiden omkring år 1900. De røde hospitalsbygninger, som vi ser længere fremme til venstre, opførtes i begyndelsen af 1890'erne og fungerede som Københavns Amts Sygehus. Efter udflytningen af de sidste afdelinger til det nye amtssygehus i Gentofte blev bygningerne i 1939 indkorporeret i Frederiksberg Hospital.

Vi drejer nu ned ad Emil Christian Hansens Vej. Til venstre ses plejehjemmet Søndervang, der opførtes omkring 1970 og udvidedes 15 år efter med et større antal beskyttede boliger. På den højre side ses Skolen på la Cours Vej, der blev opført 1910-11, fik boldbaner og skolehaver og i mellemkrigstiden udviklede sig til en pædagogisk mønsterskole. Vi nærmer nu os Stæhr Johansens Vej - navngivet efter Frederiksbergs mangeårige borgmester (1950-53, 1958-78). For ganske få år siden hed vejen Fabrikvej. Ikke underligt. Hele området mellem Nyelandsvej og jernbanelinjen udlagdes nemlig fra slutningen af 1800-tallet til et af Frederiksbergs store planlagte industrikvarterer. Her lå bl.a. Ferslews Papirfabrik fra 1881, mejeriet Trifolium fra 1908 og kommunens forbrændingsanstalt fra 1903, der som den første i Danmark forbrændte byens affald og producerede centralvarme bl.a. til Frederiksberg Hospital. De gamle virksomheder er nu væk og erstattet af nyt boligbyggeri, fjernvarmeværket og uddannelsesinstitutioner.

Denne byomdannelsesproces ses meget tydeligt i 12. Dalgas Have som vi nu går igennem. Bebyggelsen består af Handelshøjskolens erhvervssproglige fakultet samt hesteskoformede boligblokke og punkthuse med kvadratisk grundplan. På grunden lå fra 1906 Nordiske Kabel- og Trådfabrikkers kolossale industri- og administrationsbygninger, men i 1970'erne flyttede hele virksomheden til Glostrup. Vi passerer derefter under S-banens gamle linjeføring, der oprindeligt blev anlagt i 1879 som en sidebane til Frederikssund. I 1934 blev den omdannet til S-bane og fra 2003 er den en del af metroen, som længere ude krydser den nye Flintholm Station. Stationen er passagermæssigt Danmarks tredjestørste og forbinder metroen med S-banen til Frederikssund og Ring-S-banen fra Hellerup til Ellebjerg.

Vi krydser nu Finsensvej, der fortrinsvis blev bebygget i det 20. århundredes første halvdel, lige på nær det første stykke efter Nordre Fasanvej, hvor der omkring år 1900 opførtes en række betydelige fabriksanlæg ved banelinjerne. Længere ude blev der på vejens højre side omkring 1900 udlagt arealer til kommunale forsyningsværker - dels et nyt gasværk (1895), dels elværket, Finsensværket, fra 1908. Området byomdannedes omkring 1980 til bebyggelsen Solbjerg Have, der ud over en række sociale institutioner kom til at rumme Frederiksberg forenede Boligselskabs utraditionelle boligbyggeri. Kulissebyggeriet på det sidste og vestligste stykke af Finsensvej inden grænsen til Københavns Kommune er fra 1930'erne og 1940'erne og er i stil og planlægning et eksempel på funktionalismens planløsning.

Ved Finsensvej og Dalgas Boulevard er vi i 13. Lindevangskvarteret, der er et godt eksempel på byplanlægning og boligbyggeri fra tiden omkring 1. Verdenskrig og frem til begyndelsen af 1930'erne. Parkanlægget "Lindevangen" giver lys og luft, og centralt i bydelen, omgivet af boldbaner, ligger Lindevangskolen fra slutningen af 1920'erne. Beboelsesejendommene er de såkaldte storgårdskarréer med betydelige friarealer og grønne oaser i gårdenes indre. De fleste blev opført af kommunen eller af sociale boligselskaber ud fra et almennyttigt idégrundlag. Som følge af en voldsom boligmangel og betydelig statslig og kommunal støtte til byggeriet blev mange af de almennyttige boligselskaber etableret på dette tidspunkt.

Fra Dalgas Boulevard drejer vi til venstre ad Peter Bangs Vej, der i århundreder var en af Hovedstadens udfaldsveje mod vest, men den blev først bebygget i slutningen af 1800-tallet og navnlig i det 20. århundredes første halvdel. Byggeriet langs Peter Bangs Vej er også karakteristisk for den planlagte byudvikling i tiden fra omkring 1. Verdenskrig til ca. 1950, som ses i hele den vestlige del af Frederiksberg og som vi så ud ad Godthåbsvej og Finsensvej.

Længere inde ad Peter Bangs Vej slår vi et smut ind i 14. Den Hvide By, der blev opført 1898 af Frederiksberg Arbejderes Byggeforening, der naturligt nok kaldte vejene for Friheds-, Ligheds- og Broderskabsvej samt Folkets Allé. Foreningens små nette dobbelthuse er et eksempel på de mange små kooperative byggeforeninger, der omkring år 1900 skød op rundt om i Danmark. På dette tidspunkt var der som følge af den store tilstrømning til byerne også boligmangel, og de første statslige låneordninger til boligbyggeriet blev netop gennemført. Området nordfor på det inderste stykke af Peter Bangs Vej og op til Finsensvej blev også i tiden omkring år 1900 bebygget med en række omfattende fabriksanlæg. Kun meget lidt er tilbage fra den tid. Ovre til venstre ses 15. Fisker & Nielsens gamle fabrikskompleks. Virksomheden blev etableret i 1906 og mange husker Nimbus-motorcyklen og de høje gamle Nilfiskstøvsugere, som netop blev produceret her. Som mange andre frederiksbergske industrivirksomheder flyttede Fisker & Nielsen til Vestegnen i 1990’erne. Bygningerne anvendes nu til mindre erhvervsvirksomheder og fagforeningen Dansk Magisterforening, og på arealerne bagved opførtes bolig- og erhvervsbebyggelsen "NimbusParken". Mens byen for blot 20-30 år siden var præget af en række betydelige industrivirksomheder og traditionelle byerhverv har erhvervsudviklingen medført, at Frederiksberg i højere grad er blevet en serviceby med specialforretninger, forretningscenter, liberale erhverv, interesseorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner.

Den ejendommelige runde bygning inde på Lindevangs Allé fra 1990 huser en anden fagforening, nemlig 16. Bibliotekarforbundets Hus. På højre side ligger 17. Diakonissestiftelsen, der blev oprettet på Frederiksberg i 1863 for, som der stod i statutterne, "at uddanne kristne kvinder i sygepleje og anden barmhjertighedsgerning". I de første år havde man til huse i forskellige bygninger i Smallegade, men fra 1876 kunne den middelalderlig klosterlignende trefløjede hospitalsbygning tages i brug.

Efter at have passeret Nordre Fasanvej er vi i Smallegade, hvor vi på højre side kommer forbi Den Kongelige Porcelænsfabrik. I denne ende af Smallegade lå fra 1600-tallet et teglværk, der dog forsvandt, mens selve Teglgården blev tilbage. Den blev nedrevet i 1890. Som nærmeste nabo til Teglgården opførte Nobel en tobaksfabrik i 1860, som han dog mageskiftede med fajancefabrikken Aluminia otte år senere. Siden er der blevet lavet porcelæn på stedet, nu af Royal Scandinavia. Virksomheden er nu flyttet, og arealerne er blevet omdannet til et bolig- og erhvervsområde med plads til uddannelsesinstitutioner. Fortsætter man videre ind ad Smallegade, er man påny i den del af Frederiksberg, der opstod før 1850. Hvis du vil vide mere om den del af byens historie, skal du blot fortsætte frem til Møsting Hus og derefter følge Østturen.