Målet for angrebet var egentlig Gestapos danske hovedkvarter, Shellhuset, nær Vesterport Station. Uheldigvis ramte en af de britiske flyvemaskiner en lysmast på Vesterbro under indflyvningen og styrtede ned i et garageanlæg nær Den franske Skole. Da de efterfølgende fly fløj indover det nedstyrtede fly, troede de at de havde nået bombemålet og kastede derfor deres dødbringende last i området omkring skolen.

I alt 116 personer, heraf 87 børn, omkom ved katastrofen. Hertil et stort antal sårede.

I forbindelse med bombardementet faldt der tretten 225 kilos bomber i området omkring Den franske Skole, hvoraf otte eksploderede. I skolens kælder fandtes såvel et offentligt som et privat tilflugtsrum, der begge var sikret efter de gældende regler. Ingen af disse rum styrtede sammen under angrebet, og de personer, der var nået i sikkerhed i rummene, kom intet til.

Men kvarteret omkring skolen blev forvandlet til en ruinhob. En række ejendomme på Maglekildevej, Amicisvej, Dr. Priemes Vej, Frederiksberg Allé og Henrik Ibsens Vej udbrændte totalt, mens andre led betydelig skade. Enkelte ejendomme var blevet direkte ramt af bomber, men de voldsomme ødelæggelser skyldtes især den kraftige vind, der fik ilden til at brede sig hurtigt.

To frivillige hjælpere, der deltog i evakuerings- og oprydningsarbejdet ved skolen, skrev efterfølgende i en beretning, der i dag findes på stadsarkivet:
”Vi ankom 5-10 Minutter efter, at Bomberne var faldet. Det Første, vi tog fat paa, var selvfølgelig at faa de de levende Børn ud. Børnene var forholdsvis rolige, der ingen Skrig – endsige Panik. Mange tog situationen med stor Koldblodighed. (….) Af de Stillinger, hvori vi fandt Søstre og Børn, kan man slutte, at Søstrene har gjort alt, hvad der staar i menneskelig Magt for at beskytte Børnene saa meget som muligt. De fleste blev fundet med Børnene under sig, i nogle Tilfælde levede Børnene, men Søsteren var død.”