En af de mange dele af Frederiksbergs historie der i dag ikke længere er spor efter, også fra nyere tid, er den dirt track bane der en kort overgang lå ved Roskildevej. Den historie har Vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen med artiklen ’Da Frederiksberg var dirt track-sportens danske mekka’ undersøgt, så vi her igennem får et indtryk af livet ved banen, og en derigennem en del af Frederiksberg historie vi i dag ellers ikke har spor efter.

Jørn Benderfeldt har med artiklen ’Falke i udenrigspolitik’ været i Rigsarkivets samlinger og undersøgt hvordan falkene fra Falkonergården blev brugt, da falkene i 1700-tallet var en vigtig del af Danmarks diplomatiske relationer i Europa. Fra Falkonergården på Frederiksberg har ansatte hentet falke fra Island til Frederiksberg, og derfra bragt dem rundt til kongehuse i Europa, hvor falkene var højt værdsatte gaver, er sikrede Danmark status og indflydelse.

Med artiklen ’Historien om serumlaboratoriet på Frederiksberg’ fortæller Knud Børge Pedersen om serumlaboratoriets opgaver og organisatoriske udvikling fra oprettelsen i 1908 til DTU Veterinærinstituttets flytning fra Bülowsvej 27 til DTU i Lyngby i 2017, hvorved den veterinærhistoriske æra på Frederiksberg ophørte. Da laboratorieområdet var lukket for offentligheden, er det de færreste frederiksbergborgere, der ved, hvad der foregik på området i de mere end 100 år laboratoriet eksisterede.

Året 2020 har måske nok været overskygget af corona-epidemien, men det har også været 100-året for Danmarks genforening med Sønderjylland. I den forbindelse har Nikolaj Bøgh skrevet om frederiksbergborgerne C C Halls og H V Clausens rolle i det sønderjyske spørgsmål, samt om Sønderjyllandskvarteret på Frederiksberg og de mange sønderjyske vejnavne.

Arkivar Henrik Clausen har med sin artikel ’Fra Frederiksberg til koncentrationslejr’ skrevet historien om Svend Aage Wenniche, der i 1944 døde i koncentrationslejren Porta Westfalica,. Man finder dog ikke hans navn blandt modstandskampens ofre i Mindelunden, for han var ”asocial” og levede et broget liv som småkriminel, tysklandsarbejder og til slut kz-fange.

Henning Bro, phd og tidligere Stadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv har på baggrund af sin store viden om hovedstadsmetropolens udvikling skrevet artiklen ’Bispeengbuen - et metropolhistorisk monument over 1960’ernes væksteufori’. Her får vi hele historien om Bispeengbuens tilblivelse, og den tid den var en konsekvens af.

Årbogen afsluttes med beretninger fra Frederiksberg Stadsarkiv og Frederiksbergmuseerne

Sidst men ikke mindst skal der lyder en stor tak til redaktør Michael Bach og Lars Schreiber Pedersen, der efter mange års arbejde med redigering af årbogen har valgt at takke af for denne gang. Det er blevet til en række flotte og indholdsrige årbøger, og hele selskabet skylder jer en stor tak.

Da Stadsarkivet pt. er lukket grundet Covid-19 er det ikke muligt for Historisk Topografisk Selskabs medlemmer at hente årbogen på læsesalen. Bogen vil i stedet blive sendt ud til alle medlemmer i løbet af januar – når læsesalen igen åbner vil det da være muligt for andre at købe årbogen her.