Natten til den 9. april 1940 iværksatte nazi-Tyskland operation ”Weserübung” – invasionen af Danmark og Norge. I løbet af relativt få timer kapitulerede de danske styrker i landet. Danmark var besat. Besættelsen påvirkede selvsagt livet på Frederiksberg, hvor rationeringsmærker, arbejdsløshed og generel mangel på daglige fornødenheder, hurtigt blev en del af hverdagen under den tyske besættelse.

Bomber, maskingeværsalver og ildebrande – Frederiksberg brandkorps under besættelsen

For Frederiksberg brandvæsen betød besættelsen særlig mangel på benzin til deres køretøjer. Derudover steg antallet af brande på Frederiksberg mod krigens afslutning. Flere af disse var sabotage- og schalburgtagebrande. I året 1942-43 registrerede brandvæsnet i alt 165 ildebrande i kommunen, mens dette tal steg i årene frem til 1944-1945, hvor antallet lød på 250.

Særlig to begivenheder fremgår klart i denne periode: Modstandsgruppen Holger Danskes bombning af Forum den 24. august 1943 og det engelske angreb på det tyske hovedkvarter i Shellhuset den 21. marts 1945, hvor Den Franske Skole fejlagtigt også blev bombet. Under bombningen af Den Franske Skole blev 86 elever og 13 lærere dræbt, mens 2 af brandkorpsets medlemmer, Reservebrandmester Oscar Herman Dalby (1893-1945) og Brandmand Svend Aage Hansen (1918-1945), omkom ved redningsarbejdet da en mur styrtede sammen.

Efter det danske politi den 19. september 1944 var sat ud af funktion, blev der oprettet et kommunalt vagtværn på Frederiksberg med brandvæsnets brandchef Morten Bang (1893-1973) som øverstbefalende. Dette var - ligesom brandvæsnets daglige opgaver - et yderst farefuldt erhverv. Vagtværnets arbejdsopgaver resulterede eksempelvis i, at Brandmand Victor Louis Corlin (1908-1945) ved en udrykning under formodning af indbrudstyve på adressen Mejeriet Solbjerg på Nyelandsvej den 20. februar 1945, blev mødt af voldsom revolver- og maskingeværbeskydning fra virksomhedens port og omkom som resultat heraf. Et andet medlem af korpset blev hårdt såret under aktionen.

Frederiksberg kommunalbestyrelse og gaven til brandkorpset

På Frederiksberg Rådhus var brandvæsnets arbejde under krigen ikke gået ubemærket hen. Ved kommunalbestyrelsens møde mandag den 3. juni 1946 lå således en indstilling fra budgetudvalget om at der ”som Paaskønnelse for det gode og ofte farefulde Arbejde Brandkorpset har udført under Krigen, udbetales et Honorar paa 150 Kr. til hvert af Korpsets Medlemmer”. Rådmand Aksel Møller (K) påpegede ved fremlæggelsen af indstillingen, at honoraret blot var et beskedent udtryk for kommunens taknemmelighed for brandvæsnets gøren under besættelsen. Som udgangspunkt havde kommunalbestyrelsen udtænkt at brandkorpsets medlemmer skulle tildeles en ”souvenir” eller erindringsgave i form af en figur eller lignende. Men efter livlig debat i budgetudvalget og kommunalbestyrelsen samt forhandling med brandvæsnets organisation, besluttede man i stedet at tildele hver brandmand 150 Kr. (svarende til 3465 kr. i 2019), for deres indsats under besættelsen. En tid hvor bomber, maskingeværsalver og sabotagebrænde var en del af dagligdagen.

Af arkivar Thomas Bolbroe