Aktionen mod politiet 19. september 1944

Af Vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen, cand.mag.

Politiets ageren under folkestrejken i juni-juli 1944 gav anledning til ny tysk utilfredshed, og det skulle vise sig, at grænsen nu var nået for, hvad man fra tysk side ville finde sig i. 19. september fulgte den af den højere SS- og politifører i Danmark, Günther Pancke, nøje planlagte aktion mod politiet. Pancke indførte politimæssig undtagelsestilstand i Danmark, opløste det danske politi og CB-organisationerne (med undtagelse af CBU-kolonnerne) og overdrog opretholdelsen af ro og orden til de tyske myndigheder, indtil en planlagt omorganisering af politiet kunne finde sted. I forbindelse med aktionen mod det danske politi blev omkring 2.000 politifolk interneret og deporteret til tyske lejre.

På Frederiksberg blev politistationen på Howitzvej besat af besættelsesmagten kl. 11.05 om formiddagen. Samtlige tilstedeværende politifolk blev afvæbnet og desuden frataget politiskilte, uniformer og lædertøj. Politikommissær Alfred Dyre beretter i sine erindringer om, hvordan han oplevede aktionen på Frederiksberg: "Den 19. september 1944 kl. 11 om formiddagen lød sirenerne til luftalarm, og fra mit kontorvindue i politistation II (det gamle frederiksbergske fødehjem), hvortil jeg sammen med civilafdelingen var tilflyttet, da jeg ophørte med min ledervirksomhed af det egentlige ordenspoliti, kunne jeg se en tysk soldat stå vagt med et maskingevær i vejkrydset Howitzvej og Solbjergvej. Jeg fandt det mærkeligt, men jeg skænkede det ikke nogen videre betydning, indtil politimesteren pr. telefon meddelte mig, at begge politistationer og domhuset var omringet af tyske soldater, og at han ikke kunne få telefonisk forbindelse hverken med politikommissærerne i ordens- eller kriminalpolitiet. Jeg begav mig straks til politimesterens kontor, og i fællesskab søgte politimesteren og jeg at finde vej ud af det afspærrede område, men det var ganske udelukket. Tyske soldater med maskingeværer havde med små mellemrum omringet hele terrænet om domhuset og politistationerne. Også luftværnets kommandorum, hvortil der var adgang både fra politi- og brandstationen, var lukket og låset, og vi følte os, som vi befandt os i en fælde". Sammen med politimester Parker forsøgte Dyre alligevel at forlade stationen. Begge var i civil, men de blev genkendt på gaden af en tysk officer og ført tilbage på politistationen. Om eftermiddagen blev Dyre sammen med andre betjente kørt til Frihavnen, hvorfra politifolkene skulle udskibes til Tyskland. Dyre undgik dog med nød og næppe den triste skæbne. Der var ikke plads på det overfyldte skib, så den 60-årige politikommissær blev løsladt sammen med en række jævnaldrende kollegaer. Frem til befrielsen opholdt Dyre sig "under jorden" på en gård syd for Hillerød.

Tre dage efter aktionen mod politiet udsendte Justitsministeriet en fortrolig skrivelse til landets amtmænd, hvori ministeriet udbad sig oplysninger om forholdene i de enkelte politikredse. Amtmændene blev bedt om omgående at meddele ministeriet, i hvilken udstrækning politiet udøvede politimæssige funktioner i de enkelte politikredse, hvilke og hvor mange politifolk, der var anholdt eller bortrejst, hvem der var den højest stående tilbageværende politiembedsmand i den enkelte kreds og til sidst oplysninger om, hvorvidt kredsens politistationer var besat af de tyske myndigheder. Svaret fra stiftsamtmanden for Sjælland, Kr. Haugen-Johansen, forelå 25. september. Om forholdene i Frederiksberg Birk kunne stiftsamtmanden fortælle, at politiet ikke udøvede nogle politimæssige funktioner. Blandt de ledende politifolk på Frederiksberg var kun politifuldmægtig Emborg blevet anholdt af det tyske politi, mens den øvrige politiledelse med politimester Parker i spidsen – på nær politifuldmægtig Tillisch og politikommissær Albert Larsen – alle var gået under jorden. Af den øvrige politistyrke vurderede amtmanden, at omkring 50 var blevet anholdt, mens cirka 150 havde fulgt politimesterens eksempel og var gået under jorden. Tillisch var nu den højest stående politimand i birket "over jorden". En enkelt glædelig nyhed fra Frederiksberg Birk kunne amtmanden dog meddele ministeriet, nemlig at samtlige politikontorer og stationer, der siden 19. september havde været besat af det tyske politi, nu atter var blevet afleveret tilbage til det danske politi.

Da besættelsesmagten forlod stationen på Howitzvej 25. september, var den så godt som ribbet for brugbart materiel. På opfordring fra Sjællands Stiftsamt udarbejdede kommunen med hjælp fra et par ældre, løsladte betjente en oversigt over, hvad der var tilbage på stationen. Af indberetningen fremgik det, at tyskerne havde gjort et markant indhug i CB-mandskabets tøjdepot på stationen og medtaget samtlige gummistave. Med hensyn til politiets udrustning og materiel stod det endnu værre til. Samtlige våben, hjelme og gasmasker var borttaget. Det samme var stationens ti køretøjer og beredskabslageret af fødevarer. Kun et enkelt saltkar havde tyskerne ladet blive tilbage. Stationens øvrige materiel bar stærk præg af den tyske tilstedeværelse. Aflåste møbler og skriveborde var brudt op, og en række døre var sparket op og ødelagt. Forude ventede knap otte måneder med stigende kriminalitet og næsten lovløse tilstande i Danmark.