Da Gestapo sprængte Frederiksberg-villaer i luften som hævn under besættelsen

Af redaktør Erik Heimann Olsen

En kamp på liv og død

Men hvorfor nu disse ødelæggelser på det ellers fredelige Frederiksberg? For at forstå dette, må man tænke sig tilbage til tiden omkring årsskiftet 1944/45 i Danmark. Det var den sidste vinter under Anden Verdenskrig og den femte i det tyskbesatte Danmark. Den voksende og stadig mere velorganiserede modstand mod besættelsesmagten kulminerede i denne vinter med aktioner overalt i landet: Illegale blade, virksomheds- og jernbanesabotage, stikkerlikvideringer, modtagelse af våbennedkastninger fra England og våbentransporter, flugtruter til Sverige, militær efterretningstjeneste til briterne osv.

Denne underjordiske, danske krigsførelse modarbejdedes med alle midler af tyskerne. Gestapo havde ved mange lejligheder, ofte med hjælp fra ”danske” stikkere, SS-folk og andre håndlangere, held til at optrævle aktive enheder inden for modstandsbevægelsen med fængsel, kz-lejr eller henrettelser til følge. Alt dette suppleredes med terror mod den dansk befolkning, mord (”clearingmord”) på kendte danskere som f.eks. Kaj Munk som hævn for bl.a. stikkerlikvideringer, og bombesprængninger (”Schalburgtage”) i København og en række provinsbyer, f.eks. Tivoli, ØK, Tuborg og Langeliniepavillonen i København, Odinstårnet ved Odense og en række jyske bladhuse.

Der var krig på kniven, og det kom også til at gå ud over en række af de huse, som modige danskere stillede til rådighed for frihedskæmperne til møder, logi, våbendepoter mv. Det var i denne sammenhæng, at de fire villaer på Frederiksberg blev sprængt i luften efter afsløringen af deres ”illegale” anvendelse. I alle fire tilfælde var det en af de allermest aktive modstandsorganisationer, ”Holger Danske”, der brugte husene. Sammen med BOPA var Holger Danske modstandsbevægelsens ”spydspidser”, som Gestapo frygtede og samtidig efterforskede mest muligt. Da de fandt frem til de fire tilholdssteder på Frederiksberg og gik i aktion mod dem, var husenes skæbne beseglet.

Da bomberne sprang

Den første af villaerne lå på Harsdorffsvej 9, der hvor nu den lille sidevej Bomhoffs Have ligger. Husets ejer var grosserer Gunnar Johan Rudolf Bomhoff (1887-1945). Han var nært knyttet til Holger Danske, som han hjalp på mange måder, f.eks. økonomisk og med husly, i sommeren 1944 således til en af Holger Danskes ledere O.B. Berthelsen. Den 4. september var Gestapo kommet under vejrs med, at en række fremtrædende medlemmer af Holger Danske skulle mødes på stedet og stormede derfor huset. Berthelsen såredes men undslap, hvorimod Holger Danskes leder på det tidspunkt, kommunelærer Knud Larsen (1911-44), blev fanget under et flugtforsøg. Han døde den 9. samme måned under ukendte omstændigheder på det tyske feltlazaret på hjørnet af Nyelandsvej og Stockflethsvej på Frederiksberg. Gunnar Bomhoff var ikke hjemme, men da hans hus blev sprængt, omkom hans bror. Fru Bomhoff blev sendt til Frøslevlejren, og den 18. oktober blev Bomhoff sammen med sin søn og dennes kone arresteret af tyskerne i en villa på Strandvejen i Charlottenlund, hvor et af Holger Danskes berømteste medlemmer, ”Flammen”, omkom. Også denne villa blev sprængt.

Gunnar Bomhoff blev sendt til Frøslev, derpå til kz-lejrene Dachau og Neuengamme, hvor døde den 13. april 1945.

Den næste villasprængning var Chr. Winthers Vej 4 den 20. december. Den øverste del af huset var stillet til rådighed for Holger Danske af tidligere minister N.P. Arnstedt, mens stueetagen var udlejet. Uheldet ville, at lejeren, der var medlem af en illegal militærgruppe, var kommet i Gestapos søgelys, så de uden at vide det løb ind i Holger Danske-folkene. I SS-pressemeddelelsen oplyses, at der under undersøgelsen opstod ildkamp og at det tyske sikkerhedspoliti efter endt undersøgelse havde sprængt huset i luften. Hvor det lå, er der efter krigen bygget en etageejendom.

Allerede dagen efter disse dramatiske hændelser gik det løs næste lige om hjørnet, nemlig på Sylows Allé 6. Her havde O.B. Berthelsen sin rigtige bopæl, og stedet blev ifølge den officielle tyske meddelelse brugt som ”samlingssted og natkvarter samt som efterretningscentral af en mord- og sabotageorganisation”. Også denne villa blev sprængt i luften. Hvor den lå, er der planlagt byggeri af et nyt gymnasium.

Den sidste af de fire villasprængninger på Frederiksberg, som artiklens forfatter er bekendt med, fandt sted den 16. januar 1945, og gik ud over ejendommen Mariendalsvej 104. Her havde Holger Danske tilholdssted. og huset var i en periode organisationens hovedkvarter. Under mobilisering lå dens radiotjeneste der med en stor dansk militærsender samt benzingenerator og relæstation organiseret fra tyskerne, lige som der var samlingssted og våbendepot. Da tyskerne gennem en stikker fandt ud af dette, blev villaen sprængt i luften.

Mange interessante bøger

Disse meget kortfattede oplysninger er stykket sammen af beretninger i bøger skrevet af overlevende medlemmer af Holger Danske samt i den daglige, illegale nyhedstjeneste ”Information”. Holger Danske opstod i foråret 1943, men efter sprængningen af Forum, som skulle være indkvarteringssted for tyske tropper, gik denne første gruppe i opløsning. Men kort efter blev Holger Danske gendannet, bl.a. af unge kadetter (flåden) og kornetter (hæren) interneret af tyskerne fra 29. august til oktober. Ved befrielsen var Holger Danske vokset til ca. 475 medlemmer, men forinden havde mange stærkt eftersøgte fra Holger Danske måttet flygte til Sverige, mens atter andre endte i fængsel, Frøslevlejren eller tysk kz-lejr, som mange ikke overlevede. I alt mistede ca. 60 Holger Danske-medlemmer livet under frihedskampen.

Anvendt litteratur:

Det illegale "Information" i reproudgave (1977), Jørgen Røjel: Holger Danske rejser sig (1993), Bob Herman: De Illegale (1985), Faldne i Danmarks Frihedskamp (1990), Egil Barfod: Sabotageorganisationen

Holger Danske (1982), Hans Edvard Teglers: "Kæmp for alt, hvad du har kært" (1957).

Bøger om sabotageorganisationen BOPA: Børge Brandt og Kaj Christiansen: BOPA Sabotage (1968), Leif Larsen: Borgerlige Partisaner (1982), Esben Kjeldbæk: Sabotageorganisationen BOPA (1997).