Gå til hovedindhold

Introduktion til Frederiksberg Stadsarkivs Kildeviser

Kildeviseren er et værktøj til digitaliserede arkivalier, der kan ses på nettet. Her kan du søge i udvalgte dele af Frederiksbergs Stadsarkivs samlinger hjemmefra.

Besøg arkivets digitale samlinger hjemmefra på din computer.

Indhold

    Besøg arkivet hjemmefra

    Med hjælp fra Family Search har vi har fået digitaliseret en stor mængde arkivmateriale. Ved at benytte Kildeviseren kan du gå på opdagelse i Frederiksbergs historie i de kommunale skattebøger eller i begravelsesprotokollerne.

    På siden her finder du en oversigt over de forskellige typer af digitaliserede kilder, der giver et spændende indblik i byens historie. Snart kan du også søge i begravelsesvæsenet, fattigvæsenet, Frederiksberg Hospital og flere andre digitaliserede kilder.

    Skattebøger

    De digitaliserede skattebøger er optegnelser over skattebetalere på Frederiksberg i perioden 1867-1936. I Kildeviseren kan du bladre i skattebøgerne, der er inddelt efter gade og år.

    Skattebøgerne består af lister over Frederiksbergs skatteydere, som hvert år er blevet noteret på deres bopælsadresser. Herigennem findes en række oplysninger om skatteydernes arbejde, ægtefælle(r), børn, indtægt, hvorfra de er flyttet og hvor de flytter hen. Skattebøgerne er således uundværlige kilder for slægtsforskeren, som heri kan finde oplysninger, der ikke optræder i andre typer kildemateriale såsom kirkebøger og folketællinger.

    Video