Gå til hovedindhold

Begravelser på Frederiksberg

Frederiksberg Stadsarkivs digitaliserede begravelsesprotokoller er fortegnelser over begravelser på Frederiksberg i perioden 1822-1939. Begravelsesprotokollerne indeholder oplysninger såsom navn, alder, fødested, bopæl ved dødsfaldet, erhverv, dødsdato, begravelsesdato- og sted.

Find døde og begravede på Frederiksberg mellem 1822-1939

For at finde frem til en begravelse skal du kende til afdødes navn på dødstidspunktet og et omtrentligt år for dødsfaldet. 

I begravelsesprotokollerne henvises til tre kirkegårde på Frederiksberg. Start med at slå afdøde op i navneregistrene og notér henvisningen til kirkegård, gravsted (afdeling, litra og nummer) og begravelsesprotokol (bind og sidetal). Brug år, afdeling og nummer fra registret til at finde den rigtige protokol. 

Registre 1822-1939

Find afdøde i det alfabetiske navneregister.

Vær opmærksom på, at navneregistret i perioden 1822-1898 er inddelt efter år, hvor hvert år er indført kronologisk efter dødsdato og herefter alfabetisk efter afdødes efternavn.

Registrene i perioden 1898-1939 er inddelt alfabetisk efter afdødes efternavn og herefter kronologisk efter begravelsesdato.

Begravelsesprotokoller 1875-1965

Brug år, afdeling og nummer fra registret til at finde den rigtige protokol.

Vælg først år dernæst selve protokollen, hvorefter du kan bladre dig frem til den rette begravelse. 

Sådan er registrene til begravelsesprotokollerne ført

I begravelsesprotokollerne henvises til tre kirkegårde på Frederiksberg:

  • Frederiksberg Kirkegård, anlagt 1734 (ofte benævnt som Gl. Kirkegård eller Ældre Kirkegård)
  • Assistents Kirkegård/Solbjerg Kirkegård, anlagt 1865. Assistents Kirkegård får navnet Solbjerg Kirkegård i 1926
  • Søndermark Kirkegård, anlagt 1929

Navneregistrene til begravelsesprotokollerne henviser til kirkegård, afdeling, gravsted og bind.

Indgang

Hvem

Hvordan

Hvorhen

Register 1822-1898

Begravede på Frederiksberg

 

Kronologisk efter dødsdato, herefter alfabetisk.

 

Henvisning til kirkegård, afdeling, litra og gravstedsnummer samt begravelsesbog (bind og pagina)

Register 1898-1921*

Begravede på Frederiksberg

Alfabetisk, herefter kronologisk efter begravelsesdato

 

Henvisning til afdeling, litra og gravstedsnummer. Opslag i begravelsesbogen kan ske kronologisk

Register 1922-1939*

Begravede på Frederiksberg

Dødsanmeldelser 1920-1939**

Døde og begravede på Frederiksberg

Kronologisk efter dødsdato

Henvisning til kirkegård

Dødsanmeldelser 1939-1975

Døde og begravede på Frederiksberg

Alfabetisk, herefter kronologisk efter dødsdato

 

Henvisning til kirkegård, afdeling, litra og gravstedsnummer samt til begravelsesbog (pagina)


* I registrene for 1898-1921 og 1922-1939 er henvisningerne stort set altid til Solbjerg Kirkegård. Derfor er kirkegården ikke oplyst. Hvis afdøde er nedsat på Frederiksberg Kirkegård vil der stå anført "Gl." og tilsvarende "Sdm." hvis der er tale om Søndermarken.

** Dødsanmeldelserne 1920-1939 indeholder optegnelser over døde på Frederiksberg, som er begravet andetsteds.

 

Forkortelser

I registrene til begravelsesprotokollerne optræder en række forkortelser med henvisning til Frederiksbergs tre kirkegårde. Forkortelserne er samlet herunder.

Gl. Kirkegård = Ældre Kirkegård = Frederiksberg Kirkegård = F

Frederiksberg Assistens Kirkegård = Frb. Ass. = Solbjerg Kirkegård = Solbj. = S = ikke oplyst

Søndermark Kirkegård = Sdm.

 

Eksempel

Ludvig Frederik Vilhelm Spreckler dør i 1897. Han er indført i navneregistret for samme år med henvisningen "Solbj. 1 - 320" ud for sit navn. Ifølge henvisningen er Ludvig Frederik Vilhelm Spreckler nedlagt på Solbjerg Kirkegård, 1. afdeling med gravstedsnummer 320. 

Første del af betegnelsen henviser til kirkegårdsafdelingen, mens nummeret til sidst henviser til selve gravpladsen. Med henvisningen "Solbj. 1 - 320" er der således tale om Solbjerg Kirkegårds 1. afdeling og gravplads nummer 320. 

Frederiksbergs kirkegårde

Begravelsesprotokollerne dækker over Frederiksbergs tre kirkegårde. Frederiksberg Ældre Kirkegård fra 1734 fungerede som eneste kirkegård på Frederiksberg indtil 1865, hvor pladsen på den gamle kirkegård var blevet for trang. Som aflastning blev Solbjerg Parkkirkegård oprettet samme år under navnet Frederiksberg Assistens Kirkegård. I 1929 kom Søndermark Kirkegård til.