Gå til hovedindhold

Søg om adgang til arkivmateriale

Nogle arkivalier er beskyttet af en særlig tilgængelighedsfrist. Du kan søge om tilladelse til at benytte arkivalier, som normalt ikke er tilgængelige.

Indhold

    Tilgængelighedsfrister

    Arkivloven fastlægger, hvornår offentligt arkivmateriale er frit tilgængeligt. Det er det som udgangspunkt, når det er 20 år gammelt. Indeholder arkivmaterialet oplysninger om enkeltpersoners private forhold, er det først tilgængeligt efter 75 år. Selvom arkivmaterialet endnu ikke er tilgængeligt, kan du stadig søge om adgang.

    Søg om adgang

    Du kan søge om adgang til ikke umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale. For at søge om adgang, vil du blive bedt om at oplyse et konkret formål med din ansøgning. Du søger om adgang ved at benytte vores digitale selvbetjeningsløsning nedenfor. Du skal logge ind med MitID.

    Søg om adgang

    Når vi har modtaget din ansøgning, starter vi med at undersøge, om vi har det arkivmateriale, du ønsker. Det er ikke altid tilfældet.

    Så snart vi har behandlet din ansøgning, sender vi en besvarelse til din foretrukne digitale postkasse med svar på din ansøgning. Har du fået tilladelse til at se det ønskede arkivmateriale, vil det kunne benyttes på arkivet i læsesalens åbningstid.

    Er du fritaget for Digital Post, kan du kontakte Frederiksberg Stadsarkiv for at få udleveret en ansøgningsblanket ved personligt fremmøde i læsesalens åbningstid. 

    Når du ansøger

    Når du ansøger, vil du blive bedt om at oplyse dit formål med ansøgningen. Er du forsker eller studerende, der søger om adgang med henblik på at skrive en afhandling, artikel eller opgave, skal du linke til de konkrete arkivserier i Fredbas. Du skal også oplyse emne og arbejdstitel.

    Søger du om adgang til at se arkivmateriale, der omhandler nulevende personer, vil du blive bedt om at vedhæfte et samtykke fra vedkommende. Er personen død, skal du vedhæfte samtykke fra alle efterkommere i lige linje og/eller ægtefælle.

    Frederiksberg Stadsarkiv giver som udgangspunkt primært adgang til arkivmateriale til familiemedlemmer i lige linje til den person, som sagen omhandler. Med lige linje menes forældre, bedsteforældre, oldeforældre og børn, børnebørn og oldebørn osv.

    Det er dit ansvar som ansøger at indhente de nødvendige samtykker. Du kan med fordel benytte vores skabelon nedenfor. 

    Hvis du har spørgsmål

    Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål undervejs i ansøgningsprocessen.

    Vi vil besvare din ansøgning senest 15 dage efter, at vi har modtaget den. Hvis de oplysninger, du opgiver i din ansøgning ikke er fyldestgørende, vil vi bede dig uddybe din ansøgning.