Gå til hovedindhold

Besættelsen 9. april 1940 - og tiden derefter

Klokken 4.15 om morgenen den 9. april 1940 krydsede tyske tropper den dansk-tyske grænse, mens andre blev landsat forskellige steder landet, bl.a. i Københavns Havn. Knap to timer senere besluttede det i hast indkaldte statsråd pa Amalienborg at indstille al modstand mod overmagten og kapitulere. Det uventede tyske angreb pa Danmark var rent militærstrategisk motiveret, som led i en operation, hvis primære mål var Norge, hvor Hitlers Tyskland ville sikre sig en række ubådsbaser og komme et allieret angreb i forkøbet.

Kongens fødselsdag

26. september 1940 fyldte kong Christian 10. 70 år. Kongen ønskede, at fejringen skulle ske i beskedne rammer, men danskerne ville det anderledes. Som resten af landet var også Frederiksberg ramt af ”kongefeber” i dagene op til regentens fødselsdag. Allerede 20. september bragte Frederiksberg Bladet en lang hyldest til kongen, som store dele af befolkningen med tyskernes indmarch i landet 9. april nu var kommet til at holde så meget af.

Kommunalvalget 1943

I dag har de fleste af os nok en tilbøjelighed til at tage det lokale demokrati for givet, og flere stiller spørgsmålet: Betyder det overhovedet noget, om jeg stemmer ved kommunalvalget eller ej.

9. april 1941

9. april 1940 havde tyske tropper besat Danmark. I forbindelse med de kortvarige kamphandlinger havde 16 danske soldater mistet livet i kampen mod overmagten, mens yderligere 23 var blevet såret. På etårsdagen for den tyske besættelse udspandt en ny og mere fredelig kamp sig – denne gang i de frederiksbergske villahaver.

Faren fra luften

Selv om det efterhånden er 75 år siden, at 2. Verdenskrig sluttede, sætter den fortsat sit præg på det frederiksbergske bybillede. I den vestlige del af den ellers normalt så fredelige Frederiksberg Have, i området bag Mathildehøj, finder vi således markante spor støbt i cement fra denne den sidste store ufredstid. Der er naturligvis tale om de velkendte beskyttelsesrum, eller bunkers som de også kaldes, hvor havens gæster eller folk fra den nærliggende Søndre Fasanvej kunne søge tilflugt i tilfælde af, at luftalarmen lød.

Et hemmeligt CB-kartotek

At omfattende arkivafleveringer kan give arkivaren sved på panden og tillige grå hår i hovedet, når afleveringen ikke er i den ønskede orden, kan de fleste arkivarer nikke genkendende til. Heldigvis gøres der ved ordningen af arkiverne ikke sjældent "gode fund", der kan sprede lidt glæde under det til tider monotone ordnings- og registreringsarbejde. Det var tilfældet, da Frederiksberg Stadsarkiv for nogle år tilbage modtog en større mængde arkivalier fra Frederiksberg Brandvæsen vedrørende den lokale afdeling af den Civile Beskyttelse (CB). I afleveringen lå nemlig en ældre husholdningstændstikæske, hvis indhold ved åbningen af æsken viste sig at være et hemmeligt kartotek fra besættelsen over frederiksbergske CB-brandmænd.

Frederiksberg Kommunes påskønnelsesgave til brandkorpset under besættelsen

‎

Betty Nansen Teatrets jubilæumsgave under den tyske besættelse

I 1917 blev den folkekære skuespillerinde Betty Nansen (1873-1943) chef for Alexandra-Teatret på Frederiksberg Allé 57 (som det tidligere Frederiksberg Teater havde skiftet navn til i 1914). Ved samme lejlighed skiftede teatret navn til Betty Nansen Teatret.