Kongens fødselsdag

Af Vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen, cand.mag.

Frederiksberg lagde grund til to store ”kongefester”, nemlig Dansk Litteraturforenings fest i Bakkehuset 26. september og Sønderjydsk Forening for Frederiksbergs fest på Gimle den 27. På selve fødselsdagen var mange frederiksbergske butikker udsmykket med Dannebrogsflag og billeder af kongen. Flere butikker og restaurationer fristede i dagens anledning de forbipasserende med gode tilbud. På restaurant Sct. Georg på Godthåbsvej kunne gæsterne for eksempel nyde en særlig ”Kongens Fødselsdags Middag” til 1,75 kr. Menuen bestod af hønsekødsuppe til forret, høns i champignons eller oksesteg med tyttebær til hovedret, inden middagen blev sluttet af med en særlig kongedessert. Heemu Foto-Studio på Gammel Kongevej gav i dagens anledning 10% rabat på alle fotograferinger.

Størst interesse samlede sig om kongens køretur rundt i hovedstaden. Christian 10 havde indvilliget i at køre gennem København og Frederiksberg i en åben bil, hvilket gav befolkningen mulighed for at hylde regenten. På turen rundt i hovedstaden fejrede anslået omkring én million danskere fødselaren. Christian 10 var på sin fødselsdag blevet hele Danmarks konge og naturlige nationale samlingspunkt. I anledning af kongens fødselsdag var Frederiksberg Allé smykket med Dannebrogsflag, og ved Frederiksberg Runddel spillede et orkester med kapelmester Ejnar Ferslev som dirigent musik for de mange ventende. Som det var tilfældet i København, var kongens besøg på Frederiksberg et sandt triumftog. Fra Åboulevard kørte kongen ad Bülowsvej, Gammel Kongevej og Allégade til Frederiksberg Runddel, hvor han gjorde holdt for at hilse på den samlede kommunalbestyrelse. Herefter kørte kongen ad Frederiksberg Allé og Værnedamsvej tilbage til København.

Politikommissær Alfred Dyre oplevede kongens rundtur på Frederiksberg på nærmeste hånd: ”Hele strækningen blev besat med politi på den måde, at en politibetjent fik hver sin bestemte strækning at passe, og det var hans pligt at sørge for, at en passende vejbredde var reserveret den kgl. kortege. Overbetjente førte et overtilsyn med flere politibetjentstrækninger, og over endnu større vejstrækninger havde politiassistenter tilsynet. Jeg selv gennemkørte med min tjenestevogn flere gange hele strækningen fra Åboulevard til Vesterbrogade ved Værnedamsvej. Endvidere havde politiet opslået et telt på Veterinærskolens grund til brug for vildfarne børn, og disse var under tilsyn af to kvindelige politibetjente. Også et samarithold havde til huse i et telt ved siden af politiets telt. I Frederiksberg Allé havde man ladet Falck's Redningskorps udspænde tykke torve, som var fastbundet til træerne langs kørebanen, og på hjørnet af Madvigs Allé og Gl. Kongevej havde man ligeledes gennem Falck anbragt tre store lastbiler på tværs af kørebanen og fortovene i Madvigs Allé og ligeledes på de to på begge sider af Madvigs Allé løbende parallelveje for at forebygge, at afspærringen på hjørnet af Frederiksberg Allé og Madvigs Allé eller på de to andre parallelløbende veje blev væltet over ende og muligvis afstedkomme ulykker, såfremt de menneskemasser fra Bülowsvej, som den kgl. kortege havde passeret, ønskede igen at se og hylde kongen i Frederiksberg Allé, når majestæten kørte fra Frederiksberg Runddel”. Da Dyre og Frederiksbergs politimester, J.G. Parker, der kørte i sin tjenestevogn umiddelbart foran den kongelige kortege, ved indkørslen til Københavns Kommune atter skulle vige pladsen for deres københavnske kolleger, forhindrede den store folkemængde på Vesterbrogade, Rådhuspladsen og Strøget de frederiksbergske politifolk i at dreje fra i en af sidegaderne. Dyre og Stampe måtte derfor blive i kortegen og fortsætte kørslen hele ruten igennem til Amalienborg.

Modsat alsangen gjorde omfanget af den nationale hyldest til kongen i dagene omkring hans fødselsdag i september 1940 et vist indtryk på besættelsesmagten, og den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, Cecil von Renthe-Fink, noterede da også danskernes overvældende fejring af regenten på negativsiden i sin første årsberetning til Berlin efter den tyske besættelse.