BZ'ere på Platanvej
Op igennem 50erne og 60erne begyndte befolkningsudviklingen på Frederiksberg at vige, og i 1988 var befolkningstallet det laveste i hele det 20. århundrede.
Den demografiske udvikling kom tydeligt til syne i gadebilledet, i form af mange tomtstående lejligheder og huse, og der blev, ligesom der gjorde det i København, saneret og bygget nyt, i et forsøg på at gøre byen mere attraktiv.
Blandt andet Platanvej var hårdt ramt. Vejen blev anlagt i 1866 som allé med platantræer, og var den første vej mellem Frederiksberg Alle og Vesterbrogade. Den blev anlagt af gartner C. F. Hintze på Hintzes eget jordlod, der derefter blev udparcelleret til villagrunde. Selv flyttede Hintze ind i på grunden ved hjørnet mellem Platanvej og Vesterbrogade, i en villa fra 1887. Villaen står der endnu, og er sammen med Platanvej 12 og Platanvej 30 de eneste bygninger på vejen, der vidner om dens tid som villavej. Op igennem 1980erne blev mange af husene nemlig revet ned til fordel for de lejlighedskomplekser man finder der i dag.
De mange tomme huse og byggegrunde gjorde det til et oplagt sted for BZ-bevægelsen at rykke ind. I 1982 endte en demonstration med en kortvarig besættelse af Hintzes Villa, der før hen havde været brugt som museum for musikinstrumenter, men som havde stået tomt i nogle år. Det var under denne aktion, at BZ-bevægelsen blev herostratisk berømt, da nogle aktivister smed et toilet ud af vinduet ned i hovederne på de indtrængende betjente. Huset blev ryddet igen efter tre timer.
Et par år senere, i 1985, blev Hintzes Villa besat påny, og kort tid efter flyttede der også aktivister ind i nabohuset Sorte Hest. Denne gang havde BZ’erne bedre held med at holde husene, der først blev ryddet flere år senere. Selvom Hintzes Villa har adresse på Platanvej 31, og baghusene til Sorte Hest også kan siges at ligge ud til Platanvej, er begge huse dog teknisk set placeret på Vesterbro. Det eneste hus som BZ’erne besatte på Frederiksberg, var villaen på adressen Platanvej 14, der sammen med nabohuset i nr. 16 havde stået tomt i flere år. Bygningsejeren havde fået tilladelse til nedrivning, og grundene var blevet godkendt til lejlighedsbyggeri, men arbejdet var efter et par år ikke påbegyndt. Sådan en tom pragtvilla på Frederiksberg kunne BZ’erne ikke holde fingrene fra, og en januarmorgen i 1989 forsøgte en gruppe 11 aktivister at slå sig ned på adressen. Det blev dog ikke til noget længerevarende ophold, da politiet kort tid efter samme dag kom for at rydde huset. BZ’erne gav ikke op uden kamp og 10 betjente måtte efterfølgende sygemeldes. Alle 11 BZ’ere blev anholdt og senere idømt 30 dages betinget fængsel. Få dage efter BZ-aktionen blev huset revet ned, og lejlighedsbyggeriet gik i gang.
Besættelsen af Platanvej 14 var dog ikke det eneste Frederiksberg så til BZerne i den tid. Et par uger forinden, på selveste juleaften 1988, havde en gruppe, beskrevet af kriminalkommisær K.O. Bennekou fra Frederiksberg Kriminalpoliti som 10-12 BZ’ere, stormet Holte Vinlager på Frederikberg Alle, og stjålet for 13.000 kroner god vin og spiritus. Ifølge Bennekou var der tale om samme gruppe af BZ’ere der d. 21. december havde smadret for 80.000 termoruder i Handelsbanken på Gammel Kongevej. Om det var hævnlyst for det nylige hærværk og rambukindbrud, der havde opmuntret politiet til hurtigt at få fjernet BZ’erne på Platanvej 14 vides dog ikke. Hintzes Villa og Sorte Hest blev ryddet kort tid efter, så roen igen kunne lægge sig over Platanvej.
Af Arkivar Ernst Helmer Hansen