Da bomben sprang på Frederiksberg mellem hænderne på frihedskæmperne

August 1943: Sol og sommer, men besættelsen var på sit fjerde år, og rundt om i landet var der voksende utilfredshed med regeringens samarbejdspolitik.

Allerede den 2. september året før (1942) havde statsminister Vilhelm Buhl holdt sin berygtede radiotale med opfordring til danskerne om at melde sabotører til politiet. Der var altså allerede på det tidspunkt så meget gang i modstanden, at landets daværende statsminister følte det nødvendigt at opfordre danskerne til at angive deres landsmænd.

Dansk sabotage og tysk hævn

I sommeren 1943 var der mange sabotagehandlinger. I Odense sænkedes det stærkt bevogtede tyske krigsskib ”Linz” på byens værft.

Det skete med en magnetbombe leveret af det engelske SOE (oprettet i 1940 af Churchill til støtte for modstanden i de tyskbesatte lande).

Tyskerne blev stærkt ophidsede over denne vellykkede ”terrorhandling” og iværksatte som hævn en række indgreb i byens dagligliv. Men Odenseanerne svarede igen med at gå i strejke, og snart bredte uroen sig til en lang række andre provinsbyer. Det blev det ”folkets oprør”, som den 29. august 1943 tvang samarbejdsregeringen til at slippe tøjlerne.

Der var megen sabotage, og den engelske SOE havde i forårets og sommerens løb fået støttet udbygningen af sin danske organisation med forsyninger af våben, sprængstoffer og specialuddannede faldskærmsfolk til hjælp for frihedskampen.

Danmark-England tur-retur

En dansk SOE-mand, løjtnant Erik Boelskov kom til Danmark i juli 1943. I den strenge vinter gik han i 1942 over isen fra Humlebæk til Rå på Svenskekysten. Tre måneder senere kom han til England, gik ind i SOE og blev i sommeren 1943 kastet ned ved Hvidsten. Efter ankomsten kom Boelskov hurtigt til København, hvor SOE-chefen Flemming B. Muus gav ham Sjælland som operationsområde. I dette arbejde kom han bl.a. i kontakt med to modstandsfolk, Falck-stationslederne E. Arboe-Rasmussen i Roskilde og Bruno de Neergaard i Slagelse (henrettet af tyskerne marts 1945). En af dennes medarbejdere, Falck-assistent Teddy Petersen, var under jorden i København og arbejdede dér sammen med Boelskov.

Livsfarligt bombearbejde

I en lejlighed, J.M. Thieles Vej 13 på Frederiksberg, var Erik Boelskov og Falck-redderen Teddy R. Petersen fra Slagelse den 25. august 1943 i færd med at klargøre nogle såkaldte ”love letters” – små bomber, som skulle sendes til stikkere o.l. Bomberne var ”forklædt” som cigarkasser eller madpakker. Men én af sprængladningerne eksploderede mellem hænderne på dem, lejligheden på 3. sal th. blev raseret og blæst ud på gaden, og begge mænd blev dræbt på stedet.

Flemming B. Muus havde gennem det senere Frihedsrådsmedlem, chefredaktør Aage Schoch, lånt lejligheden af en datter af den kgl. skuespiller Poul Reumert. Først boede Muus der selv, derefter blev den brugt til indkvartering af faldskærmsfolk og til opbevaring af sprængstof og andet sabotagemateriel.

Politi og brandvæsen kunne ikke stille meget op efter eksplosionen. Boelskovs lig lå nede på gaden og lod sig ikke identificere af Frederiksberg politi, som sammen med brandvæsenet kom med udrykning.

Oppe i lejligheden fandt de yderligere to klargjorte, men ueksploderede bomber. Ved uforsigtighed eksploderede den ene, hvorved kriminalbetjent Kaj Lauritzen og assistent i Zone-Redningskorpset Richard Nielsen mistede livet. Og ikke nok med det, endnu to personer såredes nogle dage senere af den anden bombe.

Det skete under oprydningen af lejligheden, der bl.a. bragte 5 kg dynamit, tændsatser og ammunition for dagen. Arbejdet foregik med redningsfolkene liggende på maven under et kraftigt beskyttelsesskjold.

Beboerne i opgangen nr.13 var evakueret i fire dage, før de igen kunne få adgang til deres hjem.

Dokumenter om eksplosionen

Det var en følelse af historiens vingesus, da jeg under researchen til denne artikel besøgte Frederiksberg Stadsarkiv. Tak til arkivar Helga Mohr, som forud havde fundet kommunens historiske materiale om katastrofen frem til mig.

Af en håndskreven protokol over ambulancekørslen fremgik det, at der den 25. august 1943 kl. 13,13 afgik to ambulancer til Thielesvej 13. Brandvæsenet sendte i alt fem ”sprøjter”, men da der ikke var brand efter eksplosionen, blev de fire hurtigt sendt tilbage til brandstationen.

Den femte blev på stedet for at hjælpe kriminalpolitiet.

Brandprotokollens kortfattede beskrivelse af ulykkesstedet er ganske blodig – der meldes om fund af én sønderrevet person og om et afrevet ben. Man gik forsigtigt frem ved undersøgelsen af lejligheden af hensyn til både den senere politiundersøgelse og ”Muligheden for Tilstedeværelse af flere Bomber”, som det anføres – belært af de to dødelige eksplosioner.

En journalists dagbog

En københavnsk journalist, Vilhelm Bergstrøm, fortæller i sin dagbog (omtalt i Frihedskampens Veteraners Kvartalsblad FV-Bladet nr. 181 s.47) den 25. august 1943 om eksplosionen. Sammen med pressefotograf Lund Hansen kom han hurtigt til ulykkesstedet. Der var mange mennesker bag politiafspærringen, som pressefolkene dog kunne passere. I lejligheden ser han en person, der havde fået arme, ben og hoved revet af, mens kroppen var slynget ned på gaden.

En anden person var blevet slynget mod væggen, der var gået ild i hans klæder, og han var død ved redningsfolkenes ankomst, beretter han.

Inde i lejligheden talte Bergstrøm med kriminalpolitimanden, der kort efter blev dræbt ved den anden eksplosion. Journalist og fotograf forlod derefter lejligheden, og de var kun lige nået ned på gaden, da endnu en eksplosion indtraf med to andre dødsofre til følge.

Sprængningskommandoen ville først undersøge lejligheden efter 30 timers forløb, idet der kunne være endnu flere bomber!

Af dagbogen for 27. august fremgår forlydender om, at den ene dræbte fra Thielesvej var Falck-manden Teddy Petersen fra Slagelse, hvilket senere blev bekræftet. Den anden sabotør, var derimodhelt uigenkendelig.

Alt i alt var tragedien på J.M. Thieles Vej og dens fire dødsofre et uhyggeligt og nok ikke så kendt kapitel i frihedskampens historie her på Frederiksberg.

Anvendt litteratur:

Ib Damgaard Petersen (red.): ”Faldne i Danmarks Frihedskamp” (Gyldendal 1970)

Rasmus Jørgensen: ”Besættelsen dag for dag” (Aschehoug 2004)

Anders Bjørnvad: ”Hjemmehæren” (Odense Universitetsforlag 1988)

Vilhelm Bergstrøm: ”En borger i Danmark under krigen” (Gads Forlag 2005)

Birkelund og Dethlefsen: ”Faldskærmsfolk” (Frihedsmuseets Venners årsskrift 1986)

Jørgen Hæstrup: ”Kontakt med England” (Thaning og Appels Forlag 1959)

Flemming B. Muus: ”Ingen tænder et Lys…” (Henning Branners Forlag 1950).