For 75 år siden - Sabotagen mod radiofabrikken Allways

Noget nemt mål var fabrikken imidlertid ikke. Dels var den bevogtet af bevæbnede vagter og dels lå den i kort afstand fra tyske forstærkninger, der på få minutter ville kunne være fremme fra Alsgades Skole, Dagmarhus eller Politigården. Såkaldte dækningsgrupper skulle derfor afspærre og være beredt på at skulle forsvare sig mod tyske udrykninger ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade.

Aktionen var egentlig planlagt til den 21. marts, men den blev udsat på grund af de mange ambulancer på vejene, der transporterede døde og sårede fra området omkring Den franske Skole, der samme dag havde været genstand for det britiske Royal Air Forces fejlbombardement. Den 24. marts var modstandsfolkene klar på ny, men aktionen blev afblæst i sidste øjeblik, da en større gruppe tyske soldater midlertidigt havde taget ophold på hjørnet af Boyesgade og Kingosgade. Om aftenen den 26. marts klokken 20.15 kunne aktionen endelig gå i gang.

Den blev indledt ved at sabotøren Kaj Schmidt (”Niels”) kastede en ca. 10 kg tung bombe mod fabrikkens port. Schmidt havde i ugerne op til aktionen i Søndermarken forberedt sig herpå ved at øve sig i at kaste en 10 kg tung pakke. Da porten var sprængt i luften, trængte andre modstandsfolk ind på fabriksområdet og placerede en større bombe bestående af tre papkasser med 25 kg sprængstof i hver, der kort tid efter blev bragt til sprængning. Eksplosionen forårsagede store ødelæggelser på fabrikken. Det hele var overstået på under fire minutter. Alle modstandsfolk slap uskadte fra aktionen, mens en af fabrikkens vagter blev dræbt og flere såret. På nær en vogn fra det kommunale vagtværn, kom der ingen udrykning. Modstandsfolkene affyrede en enkelt kugle mod vognens køler, hvilket bragte den til standsning.

Aktionen blev optaget på grammofonplade fra et interimistisk studie i en ejendom over for fabrikken, og optagelsen blev kort efter udsendt på den engelske radio BBC.

Sabotagen mod Allways blev BOPA’s sidste store fabrikssabotage. Organisationen, der ved befrielsen bestod af 175 mand, var den enkelte mest betydende sabotageorganisation under besættelsen og stod for næsten halvdelen af de samlede erstatninger, som krigsforsikringerne efter befrielsen udbetalte for sabotageskader på industri.