En sporvognhistorie
Med oprettelsen af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab i slutningen af 1890’erne overtog selskabet også den såkaldte Strøglinje, fra Frederiksberg Sporvejsselskab, som indgik i selskabet.
)
I første omgang anvendte de gamle hestetrukne omnibusser, men fra 1913 indsatte selskabet motoriserede omnibusser. De var en af de første steder i Danmark, man tog dette skridt, som på længere sigt skulle få alvorlige konsekvenser for sporvejsdriften.
Da det efterhånden blev uhensigtsmæssigt at den store hovedstad, København-Frederiksberg, der omkring første verdenskrig havde over 600.000 indbyggere, blev betjent af to selskaber med hver sine billet- og køreplanssystemer fusioneredes Frederiksberg Sporveje i 1919 i Københavns Sporveje. Dette var ligesom det frederiksbergske sporvejeselskab opstået ved en fusion af de tidligere mange private sporvejsselskaber i forbindelse med sporvejsdriftens elektrificering. I 1911 var det blevet fuldt overtaget af Københavns Kommune, hvilket i realiteten også gjaldt Frederiksberg Sporveje, da Frederiksberg Kommune overtog den fulde kontrol over Frederiksberg Sporveje i forbindelse med elektricitetsværkernes kommunalisering samme år. Med fusionen af de københavnske og frederiksbergske sporveje, overtog Københavns Sporveje det frederiksbergske materiel, som i en årrække forsat kom til at præge gadebilledet. Efterhånden blev det dog Københavns Sporvejes materiel, der overtog kørslen i hele hovedstaden. Her indsattes bl.a. vogntog af den type, som ses på billedet fra Nordre Fasanvej engang i 1950´erne. Dengang var disse over 40 år gamle, men utrolig slidstærke, hvorfor de forsatte i drift helt op i 60´erne.
I midten af det 20. århundrede var Frederiksberg, ligesom København, næsten helt udbygget og den samlede hovedstad havde opnået et folketal på næsten 900.000 indbyggere. København Sporveje kørte på dette tidpunkt kun i hovedstaden, men tidligt havde NESA udlagt spor i Gentofte Kommune og disse fortsatte ind i Københavns Sporvejes område. Det samme gjaldt de trolleybusser som Københavns Sporveje og NESA i fælleskab indsatte på linjerne mellem Nørreport Station og Lyngby og Jægersborg. Udover det hastigt fremvoksende S-banenet blev øvrige forstæder betjent af både private og offentlige aktøre, bl.a. busser fra DSB, Nærumbanen og Amagerbanen. Sidstnævnte havde Københavns Sporveje sat sig på i løbet af mellemkrigstiden. 1950´erne blev det næstsidste årti i hovedstaden med sporvogne på Frederiksberg og den øvrige hovedstad.
Af stadsarkivar Henning Bro, ph.d.
