Digital Skoletjeneste

Velkommen til Frederiksberg Stadsarkivs digitale skoletjeneste.

Indhold

    I den digitale skoletjeneste kan du finde skolepakker henvendt til undervisning i grundskolen fra 1.-9. klasse. Skolepakkerne er bygget op om arkivalier og andet materiale fra Stadsarkivets samlinger, og herigennem skal eleverne få et indblik i Frederiksberg før og nu.

    Skolepakkerne er fordelt på emnerne Frederiksbergs Historie, Ligestilling, Social Historie, Sundhed og Skoler på Frederiksberg. Skoletjenesten er under stadig udvikling og der vil derfor løbende komme flere skolepakker og emner til.

    Du finder skolepakkerne ved at trykke billederne herunder. Under hvert emne er der en kort introduktion til hvert emne, hvorefter det er muligt at downloade skolepakken vha. en zipfil. Zip-filen indeholder typisk tre filer: materialet til eleverne, til læreren samt en lærervejledning. Det hele er til frit download og til fri afbenyttelse i undervisningen.

    Det er noteret ved hver skolepakke, hvilket klassetrin materialet er lavet til. Det står dig dog frit for at benytte materialerne til andre klassetrin eller kun at anvende dele af materialet.

    Vi modtager meget gerne input og kommentarer til den digitale skoletjeneste på mailadressen stadsarkivet@frederiksberg.dk