Af Erik Heimann Olsen, Frihedskampens Veteraners medlemsblad ”FV-Bladet”.

Det var da også under Besættelsen, at de uhyggeligt dramatiske begivenheder udspilledes, som skal omtales i det følgende. Dengang lå der på stedet en større villa med indkørsel fra Harsdorffsvej 9 – træerne fra alléen op til huset står der endnu. Ejendommen tilhørte grosserer Gunnar Johan Rudolf Bomhoff (1887–1945). Allerede tidligt ydede han økonomisk støtte til modstandsarbejdet og blev nært knyttet til den særdeles aktive modstandsorganisation ”Holger Danske” (HD), der på forskellig måde også gjorde brug af hans villa.

I sommeren 1944 opholdt således en af lederne af HD, overbetjent ved Frederiksberg politi og HD's kontaktmand til den københavnske modstandsbevægelsens ledelse og Frihedsrådet, O. B. Bertelsen, sig ”under jorden” i villaen. Men det tyske hemmelige politi Gestapo havde fundet ud af, at der den 4. september skulle være et møde dér mellem en række aktive folk fra modstandsarbejdet inkl. HD's sabotageleder John Larsen. Under tyskernes angreb blev O.B. Berthelsen såret, men undslap til Sverige, og som hævn sprængte tyskerne hans villa på Sylows Allé i luften. Derimod blev Knud Larsen arresteret under et flugtforsøg og bragt til det tyske lazaret på Nyelandsvej, hvor han under ukendte omstændigheder døde den 9. september. Gunnar Bomhoff var ikke hjemme, men tyskerne sprængte huset i luften, hvorved hans bror omkom, mens hans kone Ada Bomhoff blev arresteret.

Hun og senere de andre familiemedlemmer kom til Frøslevlejren. Det var en tysk politifangelejr lige nord for grænsen ved Padborg i Sønderjylland oprettet i august 1944 på dansk initiativ for at bevare tyskernes danske fanger her i landet. Tyskerne overholdt ikke aftalen, men begyndte hurtigt at sende fanger fra Frøslev sydpå til de frygtede kz-lejre i Tyskland – i alt over 1.600. I alt sendtes ca. 6.000 fra Danmark til de tyske lejre, hvor ca. 600 af dem omkom.

Den 18. oktober var grosserer Bomhoff, hans søn Helmer og svigerdatteren Elisabeth (Lis) sammen med den legendariske HD-frihedskæmper ”Flammen” – Bent Faurschou Hviid - samlet i en villa på Strandvejen i Charlottenlund. Også denne villa blev stormet af Gestapo, og ”Flammen”, der var berømt for sin skydefærdighed men undtagelsesvis var ubevæbnet, tømte sin giftampul og faldt derved til tyskernes vrede ikke levende i deres hænder. Men det gjorde de tre Bomhoff’ere sammen med husets ejer Erik Nygaard, der også var dybt engageret i modstandsarbejdet.

De tilbragte tre uger i Vestre Fængsel og blev derfra sendt til Frøslevlejren. Den 16. februar 1945 indgik Gunnar Bomhoff i den næstsidste deportation af danske fanger til Tyskland. Den gik under umenneskelige forhold i kreaturvogne gennem det sønderbombede og kaotiske land helt ned til kz-lejren Dachau (ved München i det sydlige Bayern) med ankomst først en uge efter. Da hjemtransporten af de danske og norske kz-fanger efter den svenske greve Folke Bernadottes forhandlinger med den tyske SS- og Gestapochef Heinrich Himmler kunne gennemføres kort før krigens slutning med ”De hvide busser”, blev fangerne samlet i kz-lejren Neuengamme (ved Hamborg). Ved busafgangene til interneringen i det neutrale Sverige lod Gunnar Bomhoff to gange en mere medtagen fange gå forud for sig selv, men da han tredje gang skulle have været af sted, var han død 13. april 1945. Hans kone var allerede blevet frigivet efter et ophold i Frøslevlejren, hvorimod sønnen og svigerdatteren måtte blive der til befrielsen.

Efter krigen vedtog Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 21. oktober 1946 at give området ved ruinen af Bomhoff-familiens villa navnet ”Bomhoffs Have” til minde om Gunnar Bomhoffs og hans families store indsats i Danmarks Frihedskamp. På grunden opførtes den præmierede rødstensetageejendom.

Svigerdatteren, Elisabeth (Lis) Bomhoff, er nu 91 år. I foråret indspillede tv-kanalen dk4 to dokumentarfilm med hende. I ”Frihedens pris” beretter hun i en hel time særdeles levende om sin og familien Bomhoffs baggrund og illegale virksomhed, mens fangetilværelsen er hovedemnet for den anden film på ½ time, ”Gensyn med Frøslevlejren”. Den er optaget i lejren, som i dag er mindested med museum. De to film har indtil for nylig indgået i dk4’s faste repertoire og er særdeles seværdige. Lis Bomhoff deltog også aktivt i de officielle mindesammenkomster på 60-årsdagen den 29. august for bruddet i 1943 med den daværende, danske regerings samarbejdspolitik med tyskerne.

Litteratur:

Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45, Gyldendal 1970

Besættelsen og Frihedskampen 1940-45 – Hvem, Hvad, Hvor, Politikens Forlag 1993

Jørgen Røjel: Holger Danske rejser sig, Samlerens Forlag 1993

Jørgen Kieler: Hvorfor gjorde I det?, Gyldendal 2001

Gads Leksikon om Dansk Besættelsestid 1940-45, Gads Forlag 2002

Frederiksberg´eren, november 2001 (side 34-39)