Af Vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen, cand.mag.

10. december slog de til på det østlige Frederiksberg. Ofte var det medlemmer af modstandsgruppen Holger Danske, der stod bag sabotagerne på Frederiksberg, men denne dag var det en anden modstandsgruppe, BOPA, der var på spil. BOPA var dannet i 1942 af en gruppe tidligere Spaniensfrivillige og hed oprindelig KOPA (en forkortelse af Kommunistiske Partisaner). Gennem hele sin levetid omfattede BOPA, der hovedsageligt opererede i hovedstadsområdet, omkring 400 mand. Ved befrielsen i maj 1945 talte organisationen omkring 175 mand. I årene 1942-45 gennemførte BOPA sabotager, der tegnede sig for godt halvdelen af den samlede sum, der senere blev udbetalt for sabotageskader.

BOPA-folkenes mål denne dag var firmaet Søren Wistoft og Co. A/S på Sankt Nikolaj Vej. Fabrikken var blevet udvalgt som sabotagemål, da den fremstillede flammekastere og dele til de tyske ubåde. Det var dog ikke problemfrit at gennemføre aktionen. Fabrikken lå omgivet af beboelsesejendomme og var svært bevogtet om natten, hvorfor BOPA’s folk valgte at gennemføre aktionen om dagen. Ved middagstid trængte BOPA-folkene ind på fabrikken og fik den ryddet for arbejdere og kontorfolk. 30 kilo trotyl blev derefter placeret i virksomhedens 10-tons presse og på en maskine i stuetagen og bragt til sprængning.

Sabotagen var yderst vellykket. Ingen personer kom til skade, og de materiale skader var omfattende og løb op i næsten ½ million kr. – det var mange penge i 1943. Produktionen på Søren Wistofts automatfabrik lå stille i trekvart år derefter.

De mange sabotager, der ramte hovedstaden i anden halvdel af 1943, blev en stadig større torn i øjet på besættelsesmagten og dens danske sympatisører. Fem dage efter BOPA’s aktion på Frederiksberg, tog de derfor et nyt middel i brug – schalburgtagen. Om morgenen den 15. december genlød Frederiksberg af et nyt brag. Det knap 50 år gamle vandtårn over for Zoologisk Haves indgang på toppen af Frederiksberg Bakke var sprunget i luften.