Et hemmeligt CB-kartotek
At omfattende arkivafleveringer kan give arkivaren sved på panden og tillige grå hår i hovedet, når afleveringen ikke er i den ønskede orden, kan de fleste arkivarer nikke genkendende til. Heldigvis gøres der ved ordningen af arkiverne ikke sjældent "gode fund", der kan sprede lidt glæde under det til tider monotone ordnings- og registreringsarbejde. Det var tilfældet, da Frederiksberg Stadsarkiv for nogle år tilbage modtog en større mængde arkivalier fra Frederiksberg Brandvæsen vedrørende den lokale afdeling af den Civile Beskyttelse (CB). I afleveringen lå nemlig en ældre husholdningstændstikæske, hvis indhold ved åbningen af æsken viste sig at være et hemmeligt kartotek fra besættelsen over frederiksbergske CB-brandmænd.
)
Af Vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen, cand.mag.
Den 19. september 1944 opløste den tyske besættelsesmagt det danske politi. Omkring 1.900 danske politifolk blev efterfølgende deporteret til koncentrationslejre i Tyskland, mens tyskerne ved hjælp af politiets mandskabskartoteker indledte jagten på de politifolk, der var gået under jorden. 16. oktober oprettede Frederiksberg Kommunalbestyrelse, efter Justitsministeriets ordre, et vagtværn til opretholdelse af ro og orden. Vagtværnet, der bestod af cirka 70 personer, hovedsageligt ansatte fra kommunen, blev ledet af den lokale brandchef.
Arrestationen af politiet vakte bekymring på Frederiksberg Brandstation, hvor man frygtede, at brandmænd og CB'ere skulle blive de næste ofre. Alle adresselister og kartoteker med adresser på CB-brandmænd blev derfor gemt væk uden for brandstationen af brandmand, senere telegrafmester Erik Børge Velin, som var den eneste, der kendte gemmestedet. I stedet for de bortgemte lister arbejdede man derefter med adresselister, som man havde i små notesbøger, som personalet på CB-kontoret tog med sig hjem hver aften og gemte på forskellige steder. Af hensyn til beredskabet og for at kunne tilkalde CB-beredskabsstyrken i en fart, også i tilfælde af, at sirenealarmsystem og telefon skulle svigte, lavede man et lille adressekartotek i en husholdningstændstikæske, der skulle tjene som camouflage. De små kort i æsken var stillet sammen i "ture" således, at man i tilfælde af alarm hurtigt kunne dele dem ud til nogle ordonnanser, der så mundtligt kunne alarmere styrken. Mandskabskartoteket består i dag af 90 små kartotekskort. Kartotekskortene måler ca. 5 x 2,5 cm. og indeholder oplysninger om den enkelte CB-mands navn, adresse og nummer. Det hemmelige mandskabskartotek var i brug frem til befrielsen i maj 1945.
En gruppe CB’ere foran Forum, ca. 1943. Frederiksberg Stadsarkiv.