Af Vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen, cand.mag.

Allerede efter den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 blev der overalt i landet lavet private og offentlige beskyttelsesrum. De private beskyttelsesrum blev som regel indrettet i kælderen under beboelsesejendomme og på virksomheder, kontorer, skoler, hospitaler, teatre og andre steder, hvor der var mange mennesker samlet. Nogle folk gravede deres eget beskyttelsesrum i haven. De offentlige beskyttelsesrum var først og fremmest lavet for folk på gaden, der blev overrasket af en luftalarm. De offentlige beskyttelsesrum blev som regel også indrettet i kælderetagen under en eksisterende bygning. Hvor det ikke var muligt, lavede man i parker eller på tomme byggegrunde såkaldte dækningsgrave. Det var skyttegravslignende udgravninger afstivet med træ, og overdækket med planker og et lag jord.

Den forstærkede allierede luftkrig mod Tyskland fra midten af 1942, og ikke mindst de voldsomme bombardementer af Hamborg i juli 1943, som kostede mere end 30.000 af byens indbyggere livet, gjorde det imidlertid klart for de danske myndigheder, at den eksisterende beskyttelse af befolkningen ikke var god nok. Fra statens side tog man derfor initiativ til et omfattende byggeri af bunkers støbt i beton, som kunne yde god beskyttelse mod virkningerne af luftbombardementer – hvis bunkeren da ikke lige blev offer for en direkte fuldtræffer. I 1944-45 opførtes på kort tid 5.751 beskyttelsesrum landet over. Alene på Frederiksberg blev det til omkring 150 anlæg med mere end 300 rum.

Beskyttelsesrummene var standardbyggerier, der udførtes i to hovedtyper med henholdsvis kuppel- og rørformede rum. Den kuppelformede model var den mest udbredte og fandtes i tre varianter med henholdsvis et, to og tre rum (typerne 1, 1A og 1B). Den rørformede model blev lavet i fire varianter. Type 2-modellen bestod af et enkelt rum, type 2A af tre rum, type 2B af to rum og endelig type 2M, der ligeledes havde to rum. Ved type 2A- og 2B-modellerne lå de rørformede beskyttelsesrum i forlængelse af hinanden, mens de i type 2M-modellen var placeret ved siden af hinanden.

Anlægget i den vestlige del Frederiksberg Have består af to beskyttelsesrum, af henholdsvis type 1 og type 1A, med samlet plads til 150 personer. Byggeriet blev påbegyndt 25. oktober 1944, og frem til midten af januar 1945 arbejdede man med at støbe rum og indgangspartier i cement. Præcist hvornår beskyttelsesrummet stod klar til brug, ved vi ikke, men det var formentlig i starten af foråret 1945. For udførelsen af de to beskyttelsesrum bag Mathildehøj stod entreprenørfirmaet J. Johnsen & Søn. Firmaet, der stod bag opførelsen af yderligere tolv anlæg på Frederiksberg var blot et ud af i alt 11 entreprenørfirmaer, der i efteråret og vinteren 1944/45 havde til opgave at opføre beskyttelsesrum til glæde for frederiksbergerne.

Og det var nødvendigt at sikre danskerne mod bomberne fra luften. Under 2. verdenskrig nedkastede allierede fly 3.269 sprængbomber og 22.298 brandbomber over Danmark. Mere end 25.000 bomber lyder umiddelbart af meget, men sammenlignet med, hvad der ramte andre lande, er det et ret beskedent tal. Den samlede bombemængde på 1.000 til 1.500 tons svarer til et sted mellem en tredjedel og en femtedel af, hvad der i krigens sidste tid blev nedkastet over Tyskland på et enkelt døgn. Men stadigvæk – helt ufarligt var det altså ikke at være dansker under krigen. Navnlig ikke hvis man boede i landets større byer.

Hvilke konsekvenser det kunne få, når bomberne faldt, fik befolkningen i hovedstaden en fornemmelse af 21. marts 1945 med det britiske Royal Air Forces vellykkede bombardement af Shellhuset og det ulyksalige fejlbombardement af Den franske Skole på Frederiksberg Allé. Sidstnævnte var en katastrofe af et hidtil uset omfang herhjemme. I alt blev 307 danskere ofre for luftangreb i årene 1940-45, mens yderligere 788 blev såret. Disse tal kunne imidlertid være blevet væsentligt højere.

Den 2. april 1945 blev en gigantisk amerikansk luftflåde bestående af 708 svære firemotorers bombefly sammen med en jagereskorte på 618 fly sendt af sted fra baser i England for at bombe de vigtigste tyske luftbaser i Danmark: Aalborg, Grove, Vandel, Skrydstrup, Værløse og Kastrup. Da de mange fly nærmede sig Jylland, blev operationen imidlertid aflyst på grund af dårligt vejr over målområderne, og maskinerne måtte vende om. Var angrebet blevet gennemført havde det kostet store tab – også blandt den danske civilbefolkning i områderne omkring de tyske flyvepladser. Kun et tilfælde forhindrede det største planlagte luftangreb mod mål i Danmark i at blive gennemført.

Efter befrielsen i maj 1945 blev de frederiksbergske beskyttelsesrum afmonteret og flere kom siden til at tjene fredeligere formål som lagre for lokale frugt- og grønthandlere, vinhandlere, cykelsmede og andet godtfolk. Denne skæbne led beskyttelsesrummene i Frederiksberg Have imidlertid ikke, hvad der givetvis skyldes deres beliggenhed relativ fjernt fra byens vigtigste handelsstrøg. Som en følge af Den kolde Krig blev beskyttelsesrummene fra krigen senere istandsat og forbedret, og i starten af 1950’erne blev en række nye beskyttelsesrum etableret. Men det er en anden historie…