Af Vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen, cand.mag.

Det var dog ikke alle, der tog del i fejringen. Rundt omkring i byen sad lokale nazister, værnemagere, "tyskerpiger" og andre af tyskernes håndlangere og frygtede for, hvad morgendagen ville bringe. Mange blev allerede den efterfølgende morgen afhentet af lokale modstandsfolk og interneret. På landsplan internerede modstandsbevægelsen og det fra den 13. maj reetablerede politi i tiden efter befrielsen cirka 40.000 personer. For mange af de internerede ventede et retsligt efterspil forude.

De første allierede soldater under ledelse af generalmajor Richard Henry Dewing landede i Kastrup Lufthavn om eftermiddagen 5. maj, og to dage senere kørte de første større britiske troppeenheder over den dansk-tyske grænse. 8. maj nåede disse tropper hovedstaden, hvor de blev modtaget af en begejstret folkemængde.

De fleste har hørt om beslaglæggelserne af de frederiksbergske skoler til brug for tyske flygtninge i foråret 1945, men også de engelske befriere havde brug for tag over hovedet, da de kom til Danmark. De britiske beslaglæggelser var dog kortvarige og af et beskedent omfang. På Frederiksberg drejede det sig om Solbjergskolen på Nyelandsvej, der blev beslaglagt til brug for britiske officerer og mandskab 28. juni 1945 men frigivet igen allerede 7. juli 1945, to møblerede lejligheder i ”Løvgården” på Søndre Fasanvej 67 og endelig direktør S.F. Nielsens ejendom på Edvard Glæsels Vej 5, der blev beslaglagt 29. juni 1945. Den midlertidige beboer i først lejlighederne og dernæst direktørvillaen var ingen ringere en jarlen af Lauderdale, der var kaptajn i den britiske hær. Det såkaldte Claims Hirings Office, der holdt til i Vægtergården på Axeltorv, stod bag rekvireringen af lejlighederne og villaen gennem borgmesterkontoret. Ejerne af de beslaglagte lejligheder og ejendomme modtog efterfølgende kompensation fra et særligt nedsat udvalg for indkvarteringserstatning.