Den franske Skole

Onsdag den 21. marts 1945 vil for altid stå som en mærkedag i Frederiksbergs historie. Klokken 11.17 om formiddagen faldt de første britiske bomber i området omkring Den franske Skole på Frederiksberg Allé.

Indhold

    Af Vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen, cand.mag.

    Målet for de angribende britiske fly var naturligvis ikke den frederiksbergske skole, men derimod Gestapos danske hovedkvarter på Shellhuset nær Vesterport Station i København. Uheldigvis ramte en britisk flyvemaskine under indflyvningen en lysmast på Vesterbro og styrtede ned i et garageanlæg nær Den franske Skole. Nogle af de efterfølgende fly troede fejlagtigt, at de havde nået bombemålet og kastede derfor deres dødbringende last i området omkring skolen. Kvarteret blev forvandlet til en ruinhob. En række ejendomme på Maglekildevej, Amicisvej, Dr. Priemes Vej, Frederiksberg Allé og Henrik Ibsens Vej udbrændte totalt, mens andre led betydelig skade. I alt 116 personer, heraf 87 børn, omkom ved katastrofen. Hertil kom et stort antal sårede.

    På Frederiksberg Stadsarkiv findes en række arkivalier, der kaster lys over den ulykkelige begivenhed, herunder en beretning skrevet af to frivillige hjælpere, der deltog i evakuerings- og oprydningsarbejdet ved skolen. De to fortæller bl.a. ”Vi ankom 5-10 Minutter efter, at Bomberne var faldet. Det første, vi tog fat paa, var selvfølgelig at faa de levende Børn ud. Børnene var forholdsvis rolige, der var ingen Skrig – endsige Panik. Mange tog Situationen med stor Koldblodighed. En lille Pige sagde: ”Du maa ikke saadan grise mig til; kan du ikke børste mig af; jeg kan ikke gaa hjem saa snavset. En lille Dreng erklærede ”at han ikke vilde i Børnehaven i Morgen, naar det gik saadan til”. Af de Stillinger, hvori vi fandt Søstre og Børn, kan man slutte, at Søstrene har gjort alt, hvad der staar i menneskelig Magt for at beskytte Børnene saa meget som muligt. De fleste blev fundet med Børnene under sig, i nogle Tilfælde levede Børnene, men Søsteren var død”.

    Om det lokale brandvæsen, hvis indsats efterfølgende blev udsat for kraftig og uretmæssig kritik, skriver de to frivillige: ”Brandvæsenet har gjort, hvad de kunde. Men for det første havde de kun tre Vogne til Raadighed; de andre var dirigeret en anden Vej; for det andet var der intet Tryk paa Vandet, fordi flere Rør var sprunget; og for det tredje var det en forfærdelig Storm, saa Gnister og brændende Flager fløj fra de brændende Bygninger paa Maglekildevej og tændte an som Gasblus”. I dette inferno arbejdede brandmænd, kommunale vagtværnsfolk og mange frivillige for at redde overlevende ud af ruinerne. To frederiksbergske brandmænd, Oscar Herman Dalby og Svend Aage Hansen, omkom i forbindelse med rednings- og slukningsarbejdet.

    Maglekildevej efter bombardementet. Frederiksberg Stadsarkiv.

    Ruiner på Magekildevej. Foto: Wm. Douglas. Frederiksberg Stadsarkiv.