Gå til hovedindhold

Frederiksberg Allé App

I 2019 kunne vi åbne op for den første digitale byvandring, nemlig den om Allégade. Nu har vi næste rute klar, der dækker den første halvdel af Frederiksberg Allé, fra Runddelen til Frederiksberg Allé metrostation. Du finder ruten på din mobiltelefon i app’en Useeum under ’Frederiksberg-fortællinger’.

Frederiksberg Allé udsmykket med flag i anledning af Kong Christian den Tiendes 75-års fødselsdag

Indhold

    Frederiksberg Allé er ligesom Allégade central for Frederiksberg og Frederiksbergs identitet. De er begge blandt Frederiksbergs ældste veje. Hvor Allégade var landsbygade i Ny Hollænderby blev Frederiksberg Allé anlagt som kongevej fra Vesterbrogade til Runddelen og Prinsens Gård, således Frederik 4. fra 1704 kunne komme op til sin nye sommerresidens Frederiksberg Slot.

    Siden da har mange menneskers liv og historie udspillet sig på Frederiksberg Allé, og i Frederiksberg-fortællinger får du historierne om teatrene Betty Nansen og Aveny-T, om det tragiske fejlbombardement af Den Franske Skole i 1945, om ’offentlige fruetimmer’ på Frederiksberg og om Storm Ps villa på Asgårdsvej og 5 andre historier.

    Som med Allégade-ruten kan historierne om Frederiksberg Allé opleves med app’en ’Useeum’, der findes i din app-store eller Google Play. Når du har downloadet app’en, så søg på ”Frederiksberg-fortællinger” – tryk på logoet – og vælg derefter ”Oplev Frederiksberg Allé”.

    Flere nyheder