Få emner kan som skatteprocenten dele vandene herhjemme. Et flertal af danskerne er i dag generelt tilfredse med at betale det, de nu en gang betaler i skat. Nogle vil naturligvis betale mindre, andre mere. Fuld enighed om emnet opnås formentlig aldrig. Ubestrideligt er det derimod, at mange af os – i hvert fald de af os, der er historisk interesserede – har meget at takke fortidens skatteopkrævere for. Hvilket fantastisk historisk materiale har de ikke efterladt os. I Stadsarkivets samlinger opbevares eksempelvis skattebøger helt til tilbage fra kommunens start i 1858. Skattebøgerne er uundværlige kilder for slægtsforskeren, som heri kan finde oplysninger, der ikke optræder i andre typer kildemateriale såsom kirkebøger og folketællinger. Men også for faghistorikeren er der meget at komme efter. Af og til får man endda et lille glimt af Danmarkshistorien ved at kigge deri.

Af Vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen, cand.mag.

Et eksempel herpå finder vi under adressen Brøndsteds Allé 6 i skattebogen fra 15. ligningsdistrikt for skatteåret 1940/41. I lejligheden på 3. sal til venstre boede Christian Frederik von Schalburg sammen med sin hustru Helga, der var tyskfødt og baronesse, og parrets søn Aleksander. Schalburg, den patriotiske landsforræder, som historikeren Mikkel Kirkebæk så rammende har betegnet ham i sin glimrende biografi fra 2008, var som antisemit, med sit virke i National Socialistisk Ungdom og sin militære indsats i først SS-divisionen Wiking og senere i Frikorps Danmark en person, som kun få danskere i datiden (og stort set kun de danske, der var af nazistisk observans) ville sættes i forbindelse med. Alene navnet vækker endnu den dag i dag ubehag hos mange.

Schalburg var født i byen Zmeinogorsk i Sibirien 15. april 1906 af dansk-russiske forældre. Den bolsjevikiske Oktoberrevolution tvang den økonomisk velstillede familie til at forlade Rusland i 1918. Knap tredive år gammel blev Schalburg, der nu var premierløjtnant ved Livgarden, frederiksberg’er. Han og hustruen Helga, der i 1929 var blevet gift i den russisk-ortodokse kirke i København, flyttede 25. marts 1936 sammen i lejligheden Schlegels Allé 3, 4. sal til højre. Selv om parret havde været gift i knap syv år, boede de indtil da hver for sig. Schalburg kom fra en lejlighed i den relativt nyopførte ejendom Store Kongensgade 114 i København, mens Helga de sidste to år forinden havde haft en lejlighed på Fridtjof Nansens Plads. Lejligheden på Schlegels Allé var parrets og sønnen Aleksanders hjem frem til 26. september 1939, hvor de flyttede til Brøndsteds Allé.

Fra og med skattebogen 1940/41 kan vi i notitsform følge Schalburgs indtræden på den internationale scene, der skulle sikre ham en lidet flatterende plads i Danmarkshistorien. Den første bemærkning i anmærkningsfeltet vedrører hans deltagelse i den finsk-sovjetiske vinterkrig. ”Md. 3/3-40: Finland” hedder det kort. Som glødende anti-kommunist var det et naturligt valg for Schalburg at melde sig som frivillig til den finske frihedskamp. Datoen for hans afrejse er korrekt. Tre dage senere ankom han til Oulu i Finland. I kamp nåede han dog aldrig. På vej til fronten med det danske Finlandskorps indløb meldingen 13. marts, at de hårdt pressede finske styrker samme dag havde indgået fred med Sovjetunionen. I Finland erfarede Schalburg knap en måned senere om den tyske besættelse af Danmark 9. april. Hans første umiddelbare reaktion var, at han ville hjem og fortsætte kampen mod tyskerne. Det kom han heller ikke til. Det danske Finlandskorps forlod først Finland 28. maj 1940, og ankom til København 3. juni. Hans tilbagevenden til Frederiksberg fremgår også af skattebogen. ”5/6-40: atter her” er det noteret. Længe blev Schalburg ikke i landet. Han havde fundet sig en ny front at kæmpe på. ”1/11-40: Md. Belgien”, lyder det i den tredje og sidste indførsel det år. Schalburg havde fået bevilliget to måneders orlov fra Livgarden til at besøge sine forældre i Bruxelles. 24. september forlod han Danmark, men bestemmelsesstedet var ikke Belgien, som han havde foregivet, og som den frederiksbergske skattemedarbejder noterede, men derimod Berlin, hvor han den 25. september meldte sig frivilligt til Waffen-SS. Da der ville gå noget tid, inden hans papirer og tjenstlige forhold var bragt i orden, fik han dog alligevel kortvarigt lejlighed til at besøge sine forældre i Belgien. Svindelnummeret, for det var ret beset, hvad det var, fik dog ingen konsekvenser for Schalburg. I den danske hær var hans nazistiske synspunkter velkendte, man så ham som en potentielt farlig mand og ville i 1940 gerne af med ham. Hans orlovsperiode blev derfor gentagne gange forlænget den følgende tid, man tillod ham at forblive i udlandet og lod ham træde uden for nummer. Til det frederiksbergske skattevæsen sivede enkelte informationer også ud. I skattebogen fra 1941/42 hed det derfor mere korrekt i anmærkningsfeltet ud for hans navn ”Md. fl. 1/11 40 til Tyskland”. Hvad han mere præcist foretog sig, kunne man naturligvis ikke vide.

Christian Frederik von Schalburgs navn optræder af naturlige årsager sidste gang i skattebogen for skatteåret 1942/43. Foruden en gentagelse af meddelelsen fra året forinden om, at han 1. november 1940 var rejst til Tyskland, hedder det i anmærkningsfeltet først ”Md. + paa Østfronten” og senere tilføjet med rødt ”Md. død før 1/10 42”. På Frederiksberg var man informeret om von Schalburgs død i Rusland og nogenlunde velinformeret om tidspunktet derfor. Men også kun nogenlunde. Schalburg blev dræbt den 2. juni 1942 om morgenen under Frikorps Danmarks mislykkede forsøg på at erobre et sovjetisk brohoved ved floden Robja i Demjansk-kedlen syd for Leningrad. Han blev begravet på den lille soldaterkirkegård ved Biakowo lidt bag fronten. 18. juni mindedes Schalburg ved en storstilet mindehøjtidelighed i Odd Fellow-Palæet i København.

Efter mandens død blev Helga von Schalburg boende i lejligheden på Brøndsteds Allé frem til marts 1978, hvor hun flyttede til Hillerød. Her døde hun i 1995. I skattebogen fra 1946/47 hedder det i en anmærkning ud for hendes navn ”Ønsker sit Pigenavn”. Det kan man godt forstå. Efternavnet von Bülow var så afgjort at foretrække frem for Schalburg i efterkrigstidens Danmark.