”Kvinder er halvdelen, men ikke i Kommunalbestyrelsen”

Det var en stor sejr for kvindebevægelsen, da en ny valglov den 20. april 1908 gav kvinder kommunal valgret på lige fod med mænd, og det første kommunalvalg med kvindelig deltagelse i marts 1909 var en historisk begivenhed i hele Danmark, således også på Frederiksberg. Af cand.mag. Mona Klüver Roed Dalsgaard, arkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv.

Inger Abrahamsen (1925-2015) agiterer på gaden med skilt på maven op til kommunalvalget i 1978. På skiltet står der bl.a. ”Kvinder er halvdelen, men ikke i kommunalbestyrelsen”. Inger Abrahamsen var medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1978-1981 og 1990-1993.

Indhold

    Ved det frederiksbergske kommunalvalg 12. marts 1909 stillede 16 kvinder op blandt 53 kandidater. Heraf blev tre kvinder valgt til den 15 personer store kommunalrepræsentation på Frederiksberg; Karen Ankersted og Ellen Branth fra Højre, samt Mathilde Christensen fra Socialdemokratiet.

    Det billede gentog sig i de følgende årtier. I 1910’erne, 1920’erne og 1930’erne blev der valgt 2-3 kvinder ved de frederiksbergske kommunalvalg; ofte én kvinde fra Socialdemokratiet og to kvinder fra Det Konservative Folkeparti.

    I 1946 ændredes dette, hvilket havde to årsager: medvind til DKP, som på Frederiksberg havde en kvindelig spidskandidat, og en kampagne for at få flere kvinder valgt. Op til Folketingsvalget i oktober 1945 havde kvindeorganisationer agiteret for at partierne skulle opstille flere kvinder og at vælgerne skulle stemme på kvinderne, for en bredere repræsentation i Folketinget. Denne kampagne genbrugte man ved kommunalvalget landet over i marts 1946.

    På Frederiksberg blev der valgt fem kvinder til Frederiksberg Kommunalbestyrelse i 1946. Den ene var DKPs Alvilda Larsen, som dermed blev den første kvinde i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, der ikke var valgt for Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti.

    I 1950’erne og 1960’erne, lå antallet af valgte kvinder ved de frederiksbergske kommunalvalg på fem eller seks, hvilket især skyldtes at kun Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti, og senere SF, blev valgt til kommunalbestyrelsen i disse år.

    1970’erne ændrede dog billedet, da kvindefrigørelsen også satte sit præg på de frederiksbergske kommunalvalg. Flere kvinder stillede op og flere kvinder blev valgt. I 1978, hvor 70 ud af 180 kandidater var kvinder, blev der valgt 10 kvinder til den nu 25 personer store kommunalbestyrelse.

    I 1980’erne og 1990’erne faldt antallet af kandidater på de frederiksbergske stemmesedler, men kvinderne udgjorde en større andel af stemmesedlerne. Det kunne være årsagen til at antallet af valgte kvinder steg i 1980’erne og kulminerede ved kommunalvalget i 1989, hvor 12 kvinder blev valgt til den frederiksbergske kommunalbestyrelse. Det har hidtil været det højeste antal valgte kvinder ved de frederiksbergske kommunalvalg, hvilket også blev gentaget ved kommunalvalgene i 2005 og 2009.

    Antallet af valgte kvinder faldt dog igen i 1990’erne; færrest i 1997, hvor 9 kvinder blev valgt sammen med 16 mænd. Efter årtusindskiftet stillede endnu færre kvinder op til de frederiksbergske kommunalvalg, men alligevel fastholdt de ved hvert valg et antal sæder i kommunalbestyrelse på mellem 10-12. Årsagen til denne tendens var, at selvom der var færre kvindelige kandidater, så stod de højere på partiernes valglister, hvilket gav dem en større chance for at blive valgt.

    Fra det første kommunalvalg med kvindelig valgret i 1909, hvor 16 kvinder stillede op og tre blev valgt på Frederiksberg, til det seneste kommunalvalg i 2017, hvor 45 kvinder stillede op og 10 blev valgt, er den kvindelige repræsentation vokset på stemmesedlerne og blandt de valgte. Men flertallet på både stemmesedler og blandt de valgte til kommunalbestyrelsen har i hele perioden været mændenes.

    Den fulde artikel om frederiksbergske kvinder på valg mellem 1909-2017 ”Kvinder er halvdelen, men ikke i kommunalbestyrelsen” af Mona Klüver Roed Dalsgaard kan læses i Frederiksberg gennem Tiderne 2021. Årsskriftet udgives af Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg, og udkom 9. december 2021. I årsskriftet er der også artikler af Nikolaj Brandt, Henrik Clausen, Henning Bro og Nikolaj Bøgh samt årsberetninger fra Frederiksberg Stadsarkiv og Frederiksbergmuseerne. Årsskriftet kan købes på Frederiksberg Stadsarkivs læsesal. Læs mere om Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg på www.frederiksbergshistorie.dk

    Flere nyheder